16. oktober 2021
Det er uvist, om det lykkes at finde en modstander for Kalundborg-bokseren Siri Dalsgaard, til højre, ved sjællandsmesterskaberne.
Det er uvist, om det lykkes at finde en modstander for Kalundborg-bokseren Siri Dalsgaard, til højre, ved sjællandsmesterskaberne.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En nævefuld tager til SM

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En nævefuld tager til SM
Lokalsport Nordvestnyt - 16. september 2021 kl. 14:11
Af Brian Jensen

En håndfuld nordvestsjællandske boksere sætter i weekenden kurs mod Vordingborg, der lægger boksering til årets udgave af de sjællandske mesterskaber og sjællandske begyndermesterskaber. Nykøbing Sjælland Bokseklub sender hele fire fightere afsted, mens det endnu er uvist, om den enlige bokser fra Kalundborg Amatør Bokseklubs enlige deltager kan få en modstander.

De to Nykøbing-boksere Magnus Madsen og Asbjørn Jensen er begge U17-boksere, og de risikerer at skulle stå over for hinanden for første gang i kamp. Fredagens vejning og lodtrækning kommer til at afgøre, om det bliver i semifinalen, eller om det først er muligt i finalen. Magnus Madsen håber at undgå Valdemar Allerslev fra CIK i lodtrækningen - fordi Madsen netop har tabt med 2-3 til Allerslev ved CIK's 100 års jubilæumsstævne.

Nykøbing Sjællands Stanislaw Malowaki ville uden corona-pauserne have haft mere end 10 kampe i kampbogen. Men han er kun noteret for syv, og derfor må han stille op til begynder-mesterskaberne - i eliteklassen, fordi han er over 19 år. Malowaki ryger direkte i finalen og der er begrundet håb om SM-guld til Nykøbing-bokseren.

Også U15-bokseren, 13-årige Silas Bjerregaard stiller op ved begynder-SM. Han er noteret for fire kampe og er også klar til finalen.

Kalundborg Amatør Bokseklub har tilmeldt Siri Dalsgaard, men har svært ved at sikre Dalsgaard en modstander. Mandag trak Dalsgaards modstander sig, og træner Jesper Christiansen forsøgte at finde en erstatning. Dalsgaard var i forvejen gået en vægtklasse ned, fra letweltervægt (60-63 kilo) til letvægt (57-60 kilo) i forsøget på at skaffe en modstander, og træner Christiansen håber det lykkes.

Til gengæld stiller den rutinerede Rizvan Sardalov, der har adskillige danmarksmesterskaber bag sig, ikke op.

- Det er helt mærkeligt ikke at have Rizvan med, han har været med til alt i fem-seks år. Hans form er ikke så god, og han er også røget af landsholdet. Så han skal præstere, før han kommer tilbage på landsholdet, fortæller Jesper Christiansen.

Team Bredahl i Holbæk har valgt at sidde over ved SM, men forventer at sende kampboksere HSK Box Cup i Hillerød i midten af oktober og til de danske begynder- mesterskaber i november i Gilleleje.

Rejser du til udlandet i år?