24. oktober 2020
Kristian Egholm skifter til Roskilde
Kristian Egholm skifter til Roskilde
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Egholm skifter til Roskilde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Egholm skifter til Roskilde
Lokalsport Nordvestnyt - 14. oktober 2020 kl. 12:45
Af Anders Vestergaard

Cykeltalentet Kristian Egholm fra Holbæk kommer i den kommende sæson til at køre for det meget dominerende Team NPV - Carl Ras Roskilde Junior. Holdet har igennem de seneste år haft en perlerække af de største danske talenter tilknyttet. Blandt andre eksverdensmesteren Mads Pedersen fra Tølløse og den tidligere juniorverdensmester Jakob Egholm fra Holbæk.

- Jeg har kørt andenårs U17 i år, så nu skal jeg skifte til U19 eller junior. Så kommer man på et team, og jeg skal til Roskilde ligesom min storebror, siger Kristian Egholm.

Han imponerede i 2018 ved at vinde DM-guld i U15 i både linjeløb og enkeltstart. I 2020 stillede han som U17-rytter til start i U19-DM i enkeltstart, hvor han i sit første løb på en decideret enkeltstartscykel blev nummer 10.

Kristian Egholm svinger dog ingenlunde med løfter om trofæer og mesterskaber. Tværtimod maner han til besindighed.

- Det er noget helt nyt, jeg skal til nu. Det er en helt ny måde at køre cykelløb på. Jeg har en ambition om bare at klare mig godt i de store løb. Jeg har intet mål om at vinde noget, jeg vil bare gøre det godt hele sæsonen, siger Kristian Egholm.

Men drømmene lever selvfølgelig.

- Det ville være sindsygt fedt at tage en sejr, erkender han.

Han regner med at debutere i et dansk løb, men han kender ikke sæsonplanen, og som U19-rytter i Roskilde skal han udtages til løbene i stedet for at kunne tilmelde sig.

- Så det er svært at sige. Men det bliver rigtigt godt, siger Kristian Egholm.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?