15. oktober 2019
Smilla Barkum fra Holbæk Taekwondo vandt bronze ved EM.
Smilla Barkum fra Holbæk Taekwondo vandt bronze ved EM.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: EM-bronze til Holbæk-kæmper

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EM-bronze til Holbæk-kæmper
Lokalsport Nordvestnyt - 07. oktober 2019 kl. 16:58
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Taekwondo-kæmperen
Smilla Barkum fra Holbæk Taekwondo fik en fornem førstegangsoplevelse, da hun for første gang var med til et stort internationalt stævne. Hun endte med at snuppe en fornem tredjeplads ved EM kadet i Spanien.

Barkum mødte i sin første kamp en kæmper fra Ungarn, og danskeren vandt i anden omgang med et pointgab, 33-3. I den næste opgave stod hun over for en udøver fra Ukraine, der i første runde havde siddet over. På trods af en fodskade lykkedes det danskeren at avancere med en sejr på 27-11.

Efter lægebehandling af den skadede fod var Barkum klar til kvartfinalen, hvor en stærk tysk modstander ventede. Barkum tog føringen, men tyskeren kæmpede sig tilbage og var med to sekunder tilbage foran med 10-9. Holbæk-kæmperen kastede alt frem i et sidste forsæg og ramte tyskeren i hovedet, hvilket udløste tre point og sejr til Smilla Barkum, der altså endte med kvartfinale-sejr på 12-10.

I semifinalen stod en græsk kæmper i vejen. Danskeren førte efter de to første omgange, men grækeren satte i tredje omgang to hurtige spark ind, og den føring kunne Barkum ikke indhente og hun tabte semifinalen med 10-14.

Holbæk Taekwondo havde to udøvere med til EM. Carot Christoffersen tabte sin første kamp til Rusland med 3-5. De to Holbæk-kæmpere kan nu se frem mod DM om halvanden måned.

Taekwondo-klubben er i øvrigt værter for en lille fejring af EM-bronzevinderen Smilla Barkum. Det sker mandag klokken 18 i klubbens lokaler på Roedsvej.