14. juni 2021
Holbæk Uniteds Fead Rama havde i kampen start et par store hovedstøds-chancer i fredagens hjemmekamp mod Hvalsø. Foto: Jens Wollesen
Holbæk Uniteds Fead Rama havde i kampen start et par store hovedstøds-chancer i fredagens hjemmekamp mod Hvalsø. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: »Dumt« mål dyrt for Holbæk United

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

»Dumt« mål dyrt for Holbæk United
Lokalsport Nordvestnyt - 04. juni 2021 kl. 21:06
Af Anders Vestergaard

De spillede i følge træneren ellers en god kamp og havde store chancer til en føring.

Men når man er bundhold er det ofte ikke nok i fodboldens verden.

Det måtte Holbæk United i serie 1-rækkens nedrykningsspil sande fredag aften, da Hvalsø var på besøg på hjemmebanen i Tuse og vandt med 0-2.

Holbæk United, der sammen med Greve er sikkker på nedrykning til serie 2, havde i store dele af første halvleg kontrol over kampen og var i det første kvarter meget tæt på at komme foran via et par nærgående hovedstødsforsøg fra Fead Rama.

Ifølge Holbæk Uniteds spillende cheftræner Mehmet Tomak spillede holdet en af sæsonens bedste kampe med bolden på græsset og gode løb bagom Hvalsø-forsvaret.

Men endnu en gang var marginalerne ikke med United, der kom bagud efter en god halv time, da gæsternes Jannik Hindsbøl Hansen fulgte op på et langskud, der havde ramt overliggeren.

- Indtil da havde vi kontrol over kampen og holdt dem fra chancer, men så fik de et »dumt« mål. Og at komme bagud som bundhold er bare op ad bakke, sagde Mehmet Tomak efter kampen.

Anden halvleg blev en chancefattig en af slagsen med mange dueller, og Hvalsø trak sig tilbage for at forsvare føringen uden, at United kunne komme til fadet.

I de sidste 10 minutter satsede hjemmeholdet fremadrettet uden det store held, og det udnyttede Hvalsø til en kontra-scoring kort før slutfløjtet.

Holbæk United mangler nu blot udekampen mod Benløse lørdag den 12. juni. Og holdet glæder sig til sommerferien.

- Vi glæder os til at komme væk fra den negative spiral, vi er inde i. Men jeg håber, vi kan slutte af med en sejr, sagde Mehmet Tomak efter sæsonens sidste hjemmekamp.

Hvor langt tror du Danmark når ved EM