2. juli 2020
Jens Kristian Thysted tabte kvartfinalen ved DM.
Privatfoto
Jens Kristian Thysted tabte kvartfinalen ved DM. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DM-sølvvinder for stærk for holbækker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DM-sølvvinder for stærk for holbækker
Lokalsport Nordvestnyt - 23. juni 2020 kl. 16:30
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Stortalentet Jens Kristian Thysted fra Holbæk måtte lørdag se sine drømme om DM-guld forsvinde, da Alexander George Frances fra Møn i overbevisende stil slog ham i kvartfinalen ved DM i hulspil.

På banen ved Hedeland tabte 16-årige Jens Kristian Thysted kvartfinalen med 7&5, til Frances, som søndag fik sølv til DM.

I finalen tabte han med to huller til vennen Christoffer Bring fra Næstved.

- Jeg er tilfreds med DM på den måde, at jeg spillede meget fint og havde godt styr på spillet de første tre runder, siger Jens Kristian Thysted.

Han slog i første runde Thomas Lindeblad, som ellers havde hjemmebanefordel i Hedeland. I anden runde måtte Ulrik Bæk Jørgensen fra Rungsted se sig slået af den unge holbækker, mens det i tredje runde blev til sejr til Jens Kristian Thysted på et enkelt hul over Sebastian Friedrichsen fra Scandinavian Golf Club.

I kvartfinalen måtte han dog sande, at han var oppe mod overmagten.

- Jeg spillede klogt og solidt. I kvartfinalen mødte jeg simpelthen bare en, der spillede bedre end mig, samtidig med, jeg ikke spillede godt. Jeg startede godt ud og slog dem tæt på. Han havde kun puts, der var længere end mine, men han holede alle sammen, og jeg fik ikke nogen i. Så det var meget mentalt for mit vedkommende, og jeg løste det bare ikke godt nok, siger Jens Kristian Thysted.

Hos kvinderne vandt Hjortesprings Amalie Leth-Nissen finalen med 4&3 over Karen Fredgaard fra Asserbo.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?