17. september 2021
Lasse Frendrup og Tuse er tårnhøje favoritter mod Døllefjelde Musse.  Foto: Anders Vestergaard
Lasse Frendrup og Tuse er tårnhøje favoritter mod Døllefjelde Musse. Foto: Anders Vestergaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bundprop kan blive en mental udfordring for Tuse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Bundprop kan blive en mental udfordring for Tuse
Lokalsport Nordvestnyt - 10. september 2021 kl. 13:30
Af Christian Dahl

Syv, fem, syv og tre.
Så mange mål har Døllefjelde Musse lukket ind i deres første fire kampe i sjællandsserien i år.

Klubben opnåede både berømmelse og popularitet, da den dukkede op på tipskuponen i 1949 - året efter at tipning blev lovligt i Danmark. Ellers er byen mest kendt for sit store marked og for dansktopsangen »Døllefjelde Musse«.

Men lørdag klokken 15 stiller Døllefjelde Musse altså op til kamp i Tuse i sjællandsserien.

Holdet er nyoprykker i sjællandsserien, efter det i foråret blev nummer to i oprykningsspillet fra Lolland-Falsterserien fra andenpladsen - syv point efter Maribo på førstepladsen. De to hold mødtes i sidste uge, og her opnåede Døllefjelde Musse efterårets hidtil bedste resultat med et nederlag på 3-1. Maribo har ellers tabt deres tre øvrige kampe klart.

Tuses vikarierende træner Lasse Sømmergaard anerkender også, at Tuse er klare favoritter. Men for ham giver det en spændende opgave i at få holdet mentalt klar.

- Det er en rigtig god test for os selv. På papiret skal vi vinde kampen, og hvordan reagerer vi på det? Jeg håber, vi kan bruge det til noget positivt. Det bliver en anderledes, men stor styrkeprøve, og jeg glæder mig virkelig til at se, hvordan vi klarer den, siger Lasse Sømmergaard.

Han fortæller, at en stor del af forberedelsen til kampen kommer til at gå med, at få spillerne til at indse, at kampen endnu ikke er vundet.

- Det handler om, at vi skal være bevidste om, at hvis vi spiller vores spil, så kan det blive en rigtig sjov og god fodboldkamp. Men hvis vi ikke gør det, men i stedet kigger i tabellen, og tror vi vinder lige meget hvad, så kan vi tabe den, siger Lasse Sømmergaard.

- Vi skal få folk til at lade være med at kigge i tabellen. I stedet skal vi fokusere på os selv. Vi skal stadig spille sikkert nede bagi, og så skal vi ud at spille en god gang fodbold, siger Lasse Sømmergaard.

Men så tror træneren til gengæld også, at der ligger en sejr og venter.

- Vi skal spille hurtigt, når vi har bolden. Jeg har hørt og læst, at de ikke er i så god form, og det er klart et hold, der må være mærket. Hvis vi spiller god fodbold og får scoret et mål eller to, så må der være noget, der sidder i dem fra de andre nederlag, siger Lasse Sømmergaard.

Han har igen ansvaret for Tuse, efter Freddy Andersens hjertestop. Det kommer han formodentligt også til i onsdagens kamp mod Næstved, men ellers er Freddy Andersen ved at være klar til comeback på trænerbænken.

I lørdagens kamp må Lasse Sømmergaard se bort fra Magnus Ravn, Gustav Madsen og Oliver Frederiksen, som alle stadig er skadet. Desuden er både Kenney Pedersen og Frederik Thor tvivlsomme og småskader, og Tenojan Kanapathipilai er på studietur.

Synes du, at kommunen er der for dig?