18. november 2019
04SNV PC Lammebold.Lammefjordens kvinder spiller hjemme mod bundproppen SK82 Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

04SNV PC Lammebold.Lammefjordens kvinder spiller hjemme mod bundproppen SK82 Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bundhold fik første sejr mod Lammefjorden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bundhold fik første sejr mod Lammefjorden
Opdateret 08. november 2019 kl. 13:45
Lokalsport Nordvestnyt - 04. november 2019 kl. 13:45
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lammefjordens kvinder i kvalifikationsrækken i håndbold stod ubetinget for rundens overraskelse, da bundholdet SK 82, Nr. Vedby løb med sejren i Vallekilde-Hørve Kultur- & Fritidscenter. Gæsterne ankom fra Falster med fem nederlag i fem kampe, men fik med en firemålssejr altså hentet sæsonens første sejr.

Lammefjorden havde stillet vækkeuret for sent og meldte sig først ind i opgøret, efter at gæsterne havde bragt sig foran med 7-1. Den afstand viste sig for stor for hjemmeholdet, der i pausen var bagud med syv mål. Først i de sidste 10 minutter af første halvleg begyndte Lammefjorden at score lige så regelmæssigt som gæsterne.

Ifølge Lammefjordens træner, Dan Christiansen, er bundholdet fra SK 82, Nr. Vedby blevet forstærket væsentligt.

- De havde fem-seks nye spillere, og de spillede rigtig godt sammen. De var tålmodige og svære at spille imod, og de udnyttede virkelig vores dårlige start. I første halvleg scorede vi syv mål og brændte 11 chancer, fortæller han.

Afgjort i anden halvleg

Bare 10 minutter inde i anden halvleg blev gæsternes forspring så stort, at Lammefjorden ikke længere kunne indhente det. Hjemmeholdet nåede at få reduceret til 16-19 med bare seks minutter tilbage. Men det lykkedes for SK 82 at holdet fast i et langt angreb, hvor gæsterne skød på mål og opfangede riposten og satte gang i et nyt angreb. Det betød to minutter, hvor Lammefjorden ikke kunne få fingrene i bolden, og at stillingen blev 16-20 før de sidste fire minutter.

- Der skulle vi jo have haft to angreb. Vi havde chancen for at reducere afstanden til to, men vi misbrugte den, konstaterer Christiansen, der skal have sat en stopper for den ringe indsats i kampenes indledning.

- Det var det samme mod Dalby, en dårlig start. I anden halvleg fik vi aldrig de der fem minutter, hvor vi vinder med fire mål. Men indledningen er det store tema, vi må simpelthen ikke komme bagud med 1-7, siger træneren, der forventer at bundholdet snart forlader sidstepladsen.

- Jeg vil godt advare de andre hold. Vi har i hvert fald mødt hold, som SK 82 med lethed slår, lyder det fra Dan Christiansen.

Lammefjorden tager søndag til Nykøbing Sjælland, hvor der venter lokalopgør mod FK Odsherred.