30. marts 2020
Simone Boye Sørensen. Foto: FC Bayern
Simone Boye Sørensen. Foto: FC Bayern
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Boye scorede i Bundesliga-debut

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Boye scorede i Bundesliga-debut
Lokalsport Nordvestnyt - 18. februar 2020 kl. 11:09
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der har ikke været meget at smile af for forsvareren Simone Boye Sørensen, efter at hun skiftede svenske Rosengård ud med den tyske storklub Bayern München for lidt over et år siden. Landsholdsspilleren fra Regstrup har kæmpet hårdt for at blive skadesfri, og søndag var der langt om længe grund til at smile.

Boye kom nemlig på måltavlen, da hun søndag - 13 måneder efter skiftet til Bayern - endelig fik debut i Bundesligaen. I årets første kamp vandt Bayern München på udebane med 3-0 over Bayer 04 Leverkusen, og sidste målscorer var Sørensen. Danskeren blev skiftet ind i kampens slutning, og i tillægstiden stod hun efter et hjørnespark klar ved bageste stolpe, hvor hun headede bolden i mål.

Simone Boye Sørensen har tidligere optrådt for Bayern-mandskabet, men det var i den tyske pokalturnering og i Chammpions League. Efter søndagens sejr deler Bayern München andenpladsen i tabellen med TSG 1899 Hoffenheim, og de har seks point op til førerholdet Wolfsburg.

Simone Boye Sørensen er noteret for 55 A-landskampe.