1. marts 2021
Anders Bollerup vandt herrerækken ved DM i fodboldgolf, der blev afviklet i Herrestrup i weekenden.
gallery icon

Se billedserie

Anders Bollerup vandt herrerækken ved DM i fodboldgolf, der blev afviklet i Herrestrup i weekenden.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bollerup sparkede sig til ny titel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bollerup sparkede sig til ny titel
Lokalsport Nordvestnyt - 24. august 2020 kl. 15:50
Af Anders Vestergaard

Man skal holde hovedet koldt, placere sig rigtigt og så være indstillet på at spille sikkert. Så kan man komme langt med at spille fodboldgolf.

Det beviste jyske Anders Bollerup i weekenden, da han endnu en gang blev dansk mester på Odsherred Eventpark i Herrestrup.

Anders Bollerup er også verdensmester, og han sluttede DM-stævnets finalerunde med en samlet score på 271 spark. Det var tre spark bedre end DM-sølvvinder Thomas Jensens 274 spark og syv bedre end Ronnie Hansens 278 af slagsen.

I fredagens doubler blev Anders Bollerup også dansk mester sammen med makkeren Peter Vibæk med sammenlagt 203 spark, mens Fodboldgolfklub Odsherreds egne Emil Sørensen og Casper Bergmann fornemt spillede sig til sølvmedaljerne med et forbrug på 207 spark på de tre runder.

I singlerne var der lokal deltagelse med Mike Bøg fra Hagested som den bedste på en 12. plads, mens Emil Sørensen blev nummer 22, Simon Finderup Andersen og Christian Jensen, begge fra Vig, blev henholdsvis nummer 25 og 31. Unge Mathias Fredslund fra Asnæs blev nummer 37.

Hos kvinderne vandt Mette Stisen sikkert med 310 spark på de fire runder, mens Tanja Kristiansen brugte 335 spark på sølvpladsen.

Danmark er førende inden for fodboldgolfen og har otte spillere med på verdensranglisten.

På den nyrenoverede fodboldgolfbane i Herrestrup har græsset i den seneste tid været meget tørt, hvilket har betydet, at bolden løber stærkt. Men forskellige små-barrikader og lidt regn undervejs gjorde forholdene ganske gode.

Det fortæller Simon Finderup Andersen, der er formand for Fodboldgolf Odsherred og medejer af Odsherred Evenpark.

- Det gik vildt godt, og vi fik i hvert fald gode tilbagemeldinger efter DM-stævnet, fortalte den spillende formand.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?