16. september 2019
Raklev pressede på for en udligning til det sidste, men måtte se sig knebent slået i Vallensbæk. Foto: Anders Vestergaard
gallery icon

Se billedserie

Raklev pressede på for en udligning til det sidste, men måtte se sig knebent slået i Vallensbæk. Foto: Anders Vestergaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bittert nederlag til Raklev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bittert nederlag til Raklev
Lokalsport Nordvestnyt - 07. september 2019 kl. 19:16
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Skuffelsen stod tydeligt malet i ansigterne på spillerne efter kampen, da Raklev i fodboldens serie 1 på udebane blev slået med 2-1 af Vallensbæk lørdag eftermiddag.

Og det var der ikke så meget at sige til, for de nordvestsjællndske gæster havde på baggrund af en flot anden halvleg fortjent at få i det mindste et point med hjem.

Men da muligheden kom, måtte en helt fri Mark Berthelsen se sit forsøg blokkeret af hjemmeholdets vakse og meget talende keeper fem minutter før tid.

Forud var gået en første halvleg, hvor Raklev var stærkt presset og ikke kunne finde de offensive takter frem.

De blåklædte gæster havde nok at gøre med at dæmme op for hjemmeholdet stigende pres.

Og midt i halvlegen kom Vallensbæk foran med 1-0 efter at have belejret Raklev-feltet massivt.

Det kunne umiddelbart efter være gået endnu værre, men vikarierende Raklev-keeper Rasmus Møller Schmidt klarede godt for sig.

Men efter godt en halv time kunne han intet stille op, da Vallensbæk kom foran med 2-0 på et velopbygget kontra-angreb. Hjemmeholdet havde også en forsøg på stolpen, inden pausen, som især gæsterne så frem til.

Straks i anden halvleg kom Lukas Magnussen til Raklevs første reelle mulighed, der dog endte lige forbi mål.

Men forsøget indvarslede en meget mere pågående og angrebsivrig periode, hvor Raklev blev spilstyrende og med midtbanespiller Josvein Sivertsen som igangsætter søgte reduceringen. Den kom helt fortjent, da anfører Rasmus Jakobsen udnyttede velspillende Christian Høegh Jensens indlæg.

Selv om Raklev i længere tid spillede i undertal på grund af advarsler, fastholdt gæsterne grebet om kampen og havde flere gode angreb.

Men den ellers fortjente udligning kom aldrig.