15. september 2019
Tuse i røde trøjer vandt sjællandsseriekampen lørdag 3-1 ude over Haslev i blå trøjer.
gallery icon

Se billedserie

Tuse i røde trøjer vandt sjællandsseriekampen lørdag 3-1 ude over Haslev i blå trøjer.
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billedserie: Tuse vandt tæt kamp over Haslev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billedserie: Tuse vandt tæt kamp over Haslev
Lokalsport Nordvestnyt - 31. august 2019 kl. 16:40
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tuse fik lørdag hævnet sidste weekends historisk store hjemmebanenederlag, da de ude vandt 3-1 over Haslev i sjællandsserien.

Men kampen var mere lige, end cifrene antyder, for Jesper Hallings mål til 1-3 kom så langt inde i overtiden, at dommeren ikke nåede at sætte spillet i gang igen efter scoringen, men blot fløjtede kampen af.

Tæt er måske et forkert ord at bruge, for i det meste af kampen var der et klart dominerende hold. I første halvleg var det Tuse, og de kunne sagtens have ført større end pausestillingen 0-1. Målet blev scoret af Christian Nielsen i det 40. minut, da Frederik Thor trillede bolden på tværs uden for straffesparksfeltet, og Nielsen sparkede den i nettet.

Kort før pausen ramte Nicolai Gylling Olsen stolpen for Tuse. Det var den første af i at tre stolpeskud fra den unge kantspiller i kampen.

Efter pausen var kampen som forvandlet. Tuse kunne dårligt sætte tre afleveringer sammen, og Haslev pressede spillet langt op på Tuses banehalvdel.

Haslevs Gustav Lemche Johansen og Malthe Jeppe Køppen havde begge gode hovedstødschancer, men mistimede deres indløb.

12 minutter inde i halvlegen følte hjemmeholdet sig snydt for straffespark to gange i samme angreb, men det måtte vente yderligere 10 minutter på udligningen.

En bold frem i Tuses straffesparksfelt blev clearet ud i Haslevs højre angrebsside, hvor Lasse Jakobsen kom løbende og i fuld fart bankede bolden utageligt i nettet.

Derefter fulgte en periode, hvor kampen var mere lige, og begge hold havde chancer til at score.

Nicolai Gylling Olsen ramte igen stolpen for Tuse, og Haslevs Gustav Lemche Johansen havde kampens på det tidspunkt største chance, da han blev spillet helt fri omkring otte meter fra mål. Målmand Kasper Gettermann havde smidt sig, men han fik alligevel held med en fodparade på afslutningen.

Afgørelsen faldt i det 86. minut, da Tuses Jesper Halling i en omstilling driblede og driblede centralt, inden han sendte bolden ud til Christian Nielsen i højre side af straffesparksfeltet, og han scorede ved den fjerne stolpe.

Minuttet efter ramte Nicolai Gylling Olsen stolpen for tredje gang i kampen, og i fjerde overtidsminut kom Tuses sidste scoring.

Målmand Kasper Gettermann stod med bolden i hænderne. Han sparkede langt og højt, og målmandskollega Cyric rasmussen så ud til upresset at kunne tæmme bolden 10 meter uden for eget felt, men han ramte ikke bolden, og så kunne Nicolai Gylling Olsen løbe bolden op og sende den på tværs til Jesper Halling, der i tomt mål scorede til slutresultatet 1-3.