16. maj 2021
Tuse i røde trjer holdt lørdag i store dele af kampen legestue, da Hundested i grå trøjer blev slået 8-1.
gallery icon

Se billedserie

Tuse i røde trjer holdt lørdag i store dele af kampen legestue, da Hundested i grå trøjer blev slået 8-1.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billedserie: Storsejr i sidste testkamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billedserie: Storsejr i sidste testkamp
Lokalsport Nordvestnyt - 10. april 2021 kl. 15:25
Af Christian Dahl

Det sker indimellem, at fodboldkampe ender med tenniscifre.

Da Tuse lørdag spillede sidste testkamp inden forårspremieren i sjællandsserien, opstod tenniscifrene allerede 10 minutter inde i anden halvle - og de slog ikke til.

Tuse, der er nummer seks i pulje 2, mødte hjemme Hundested, der er næstsidst i pulje 1, og kampen endte 8-1 til Tuse efter en aldeles overbevisende indsats.

Allerede i første halvleg begyndte Hundesteds spillere at skændes internt, og bortset fra 20 minutter i anden halvleg, hvor Tuse sjuskede, var Hundested overmatchet på alle parametre.

Det var ved at gå galt allerede i første minut for Hundested, men de slap med skrækken indtil tredje minut, hvor Frederik Ruhr scorede til 1-0.

Tuse spillede fint bolden rundt og kom til mange chancer, mens gæsterne ud over et hovedstød i 89. minut kun kom til langskud. De fleste over mål.

Midt i første halvleg øgede Mikkel Frederick Larsen til 2-0 efter hjørnespark, og tre minutter før pausen øgede han til 3-0 efter flot forarbejde centralt af Nicolai Gylling Olsen.

To minutter senere sørgede August Mogensen for scoringen til pausestillingen 4-0.

Anden halvleg var kun 22 sekunder gammel, da det burde være blevet 5-0. Indskiftede Jesper Halling lagde bolden ind til August Mogensen, der dog ikke nåede frem til afslutningen.

Seks minutter senere var det Jesper Halling selv, der skød over fra få meters afstand, men i samme minut blev der dømt straffespark til Tuse begået mod Lasse Frendrup.

Det omsatte August Mogensen sikkert til 5-0, og to minutter senere blev det 6-0.

Lasse Frendrup sparkede direkte på et frispark, som målmanden halvklarede. Mathias Riis var hurtigst på returen, som han sendte på tværs til Jesper Halling, der scorede i tomt mål fra en meters afstand.

På det tidspunkt var det reelt legestue, og det lignede bestemt ikke to hold fra samme række.

Men så begyndte Tuse at tage for le på det, og samtidig tog træner Freddy Andersen flere profiler ud.

Så begyndte Hundested at komme ind i kampen, og i det 78. minut fik Hundested reduceret til 6-1. Det lykkedes dem at spille igennem Tuses forsvar centralt, og fra kanten af feltet blev bolden sparket i mål via den fjerne stolpe.

Så kom der pludselig lyd på fra Tuses trænerbænk, hvor Freddy Andersen ikke brød sig om udviklingen.

det hjalp, og i de sidste 10 minutter udspillede Tuse igen Hundested og lavede to mål.

I det 80. minut var det højrebacken Niclas Hesteng Sørensen, der trykkede et godt langskud af. Keeperen halvklarede, men Jesper Halling sparkede returen ind.

I det 90. minut blev Hundesteds forsvar for alvor skilt ad, og det endte med, at nytilkomne Christian Madsen kunne sparke bolden ind fra venstre side til slutresultatet 8-1.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?