28. oktober 2020
Løve-Høng i gule trøjer kunne ikke få angrebet til at fungere og tabte med syv mål hjemme til NFØ.
gallery icon

Se billedserie

Løve-Høng i gule trøjer kunne ikke få angrebet til at fungere og tabte med syv mål hjemme til NFØ.
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billedserie: Angrebet kostede dyrt for Løve-Høng

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billedserie: Angrebet kostede dyrt for Løve-Høng
Lokalsport Nordvestnyt - 18. oktober 2020 kl. 17:09
Af Christian Dahl

- Det var en kollektiv offday. Vi var hamrende ringe i perioder, og vi lavede en bunke tekniske fejl.

Sådan siger Løve-Høngs træner Claus Forza Petersen, efter holdet søndag tabte hjemme med syv mål til NFØ, som dermed lægger sig på en delt andenplads med HF Kalundborg, mens Løve-Høng deler næstsidstepladsen med AG.

Selv om Løve-Høng scorede 22 mål og lukkede 29 ind, var det kampen igennem angrebet, der haltede, mens forsvaret især i første halvleg fungerede.

-Vi får dækket rigtig godt op, og Kris Valsted i målet havde en rigtig god halvleg. Men vi er nede med to-tre mål i første halvleg. Først kommer vi bagud, så kommer vi op, og så kommer vi bagud med et par mål igen, siger Claus Forza Petersen.

Ved pausen va r forskellen blot to mål, og i anden halvleg kunne Løve-Høng have udlignet til 15-15, men her valgte man at afslutte med en hård bold i gulvet, som gik over mål.

Og angrebet havde bare ikke en god dag. I kampen med mange udvisninger nåede Løve-Høng i en periode at være tre mand i overtal - men den periode endte uafgjort.

Og i de sidste 10 minutter gik det helt galt for holdet, så målforskellen nåede op på syv mål.

Men trods ærgrelsen har Claus Forza Petersen overskud til at se humoristisk på nederlaget.

- Vi er nødt til at kigge op ad i tabellen, sådan som vi ligger. Det er det positive ved det, siger Claus Forza Petersen.

Kampen i tal

Løve-Høng-NFØ 22-29 (12-14)
Løve-Høngs målscorere: Sebastian Eriksen 5, Frederik Hasselriis 4, Bjarke Bang 4, Claes Jensen 3, Flemming Brodersen 2, Emil Wirz 2, Tobias Holst 2.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?