13. juni 2021
John Axelsen har kurs direkte mod finalerunderne efter en stærk første runde i Sydafrika.Foto: Kim Rasmussen
John Axelsen har kurs direkte mod finalerunderne efter en stærk første runde i Sydafrika.Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Axelsen kom godt fra start

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Axelsen kom godt fra start
Lokalsport Nordvestnyt - 07. maj 2021 kl. 11:54
Af John Ringstrøm

Fem danskere er til start ved Challenge Tour-turneringen Dimension Data Pro-Am i Sydafrika.

Blandt dem er Sorø Golfklubs John Axelsen, der kommer fra Tølløse, og efter en flot førstedag er han på en delt 14.-plads sammen med blandt andre landsmanden Niklas Nørgaard Møller.

Begge kom rundt i 67 slag - fem slag under banens par - og derfor godt på vej mod at klare cuttet til finalerunden lørdag.

Der mangler dog lige en anden runde fredag, men meget skal gå galt, hvis ikke Axelsen skal klare sit andet cut i træk. I sidste uge blev han nummer 22 på Royal Cape i Capetown.

Denne gang spilles der på de to baner i Fancourt Golf Estate i George, og Sorø-spilleren var ude på den »nemmeste« af de to, Outeniqua. Her lavede han seks birdies og en bogey. Engelske Ryan Evans er i front med hele 10 slag under par, men spillede også Outeniqua.

Niklas Nørgaard Møller spillede til gengæld på den svære Montagu og der var kun én spiller bedre end ham. Det var engelske Matthew Baldwin i minus seks.

Fredag byttes der baner og her skal Marcus Helligkilde og Nicolai Kristensen forsøge at holde sig inden for cutgrænsen. De gik begge to slag under par.

Martin Leth Simonsen får svært ved at komme videre med to slag over banens par.

Hvor langt tror du Danmark når ved EM