25. juli 2021
Kim Kenney Larsen skal ud at finde en ny bokser til hovedkampen i Nykøbing lørdag.
Kim Kenney Larsen skal ud at finde en ny bokser til hovedkampen i Nykøbing lørdag.
Foto: Freja Tange
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ærgerligt afbud til hovedkamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ærgerligt afbud til hovedkamp
Lokalsport Nordvestnyt - 21. juli 2021 kl. 14:53
Af Christian Dahl

Der bliver slået til Søren i gågaden i Nykøbing på lørdag.

arrow Læs også: Glisbo vandt på hjemmebane

Det er Nykøbing Sjælland Bokseklub, der har taget konsekvenserne af lang tids coronarestriktioner og derfor arrangeret deres boksestævne udendørs. Og når sandheden skal frem, er der kun en enkelt af de 30 boksere, der skal i ringen, som hedder Søren.

Og så kommer der måske alligevel en ekstra. For Nykøbings egen bokser Stanislaw Malovangi mangler nemlig en modstander til hovedkampen, efter en svensk bokser tirsdag meldte afbud.

Stævnet i gågaden begynder klokken 12 lørdag. Første kamp bliver med Kalundborg-bokseren Siri Dalsgaard, der skla op imod Luna Andrup.

Allerede i stævnets tredje kamp er der igen en Kalundborg-bokser i ringen, når Emil Boll møder Sebastian Lauersen.

Stævnets to hovedkampe bliver biokset på hver sin side af pausen, som kommer efter den ottende kamp. Det bliver formodentlig mellem 14 og 14.30, hvor der bliver et kvarters pause.

Lige inden pausen skal den første af de to lokale boksere fra Nykøbing i ringen. Asbjørn Glisbo skal møde Lukas Rasmussen fra Sydhavs­øerne i en U17-kamp.

Hovedkampen med Stanislaw Malovangi komer lige efter pausen, men her er modstanderen altså endnu ukendt.

Bokserne til stævnet kommer fra hele landet samt et par stykker fra Sverige.

Og formanden for Nykøbing Sjælland Bokseklub Kim Kenny Larsen har masser af roser til Stanislaw Malovangi i hovedkampen.

- Han er stærk og dygtig teknisk. Vi har lige været inde at træne ved Rasheed Lawal, og der fik han ros af landstræneren, siger Kim Kenney Larsen.

Han havde håbet at få alle klubbens seks kampboksere i aktion, men her kom ferien i vejen.

Det kan de måske komme næste år, for håbet er at gøre det udendørs stævne til en sommertradition.

- Vi håber på at fåå et godt stævne, så vi kan lave et nyt Open Air den første lørdag i juli næste år. Og vi håber på masser af tilskuere, som blandt andet vil købe en masse drikkevarer, da det er den eneste måde, vi kan tjene penge til klubben, siger Kim Kenney Larsen.

arrow Hovedkamp er faldet på plads
24. juli 2021 kl. 08:11 Opdateret: kl. 18:26
Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022