19. februar 2020
Smilla Barkum fra Ugerløse vandt juniorguld ved NM i taekwondo i Oslo.
Smilla Barkum fra Ugerløse vandt juniorguld ved NM i taekwondo i Oslo.
Foto: Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 14-årig fra Ugerløse vandt nordisk guld

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

14-årig fra Ugerløse vandt nordisk guld
Lokalsport Nordvestnyt - 22. januar 2020 kl. 13:51
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hun havde allerede titlen af danmarksmester, og nu kan 14-årige Smilla Barkum fra Ugerløse også smykke sig med titlen af nordisk mester.

Hun går nu efter at komme med til VM i Sofia senere i år, hvor hun ud over guldmedaljen fra NM kan tage en bronzemdalje fra EM og fem gange DM-guld i streg med i rygækken. Det skal give selvtillid, når hun sammen med træner Lars Buster Mogensen tager til President Cup, German Open og Dutch Open for at få VM-kvalifikationen i hus.

Ved de nordiske mesterskaber i Oslo blev finalen ekstra spændende, da den blev et rent dansk anliggende mellem Smilla Barkum og hendes største konkurrent i forhold til landsholdspladser.

Ifølge PR-ansvarlig Tor Saxtorff fra Holbæk Taekwondo Klub blev det en finale i voldsomt højt tempo, hvor Smilla Barkum midt i tredje omgang for første gang i kampen kom bagud, inden hun tog sejren.

- Et hårdt spark til vesten og slutteligt et velplaceret hovedspark sidst i kampen, gjorde at sejren var hjemme med cifrene 14-10 og Smilla kan nu bryste sig af titlen som Nordens bedste, fortæller Tor Saxtorff.

Smilla Barkum er som 14-årig yngre end langt de fleste af junior-kæmperne, men hun tog alligevel guldet ved NM, hvor også Estland, Letland og Litauen var med. Efter imponerende 401 i første runde fulgte to mere lige kampe med sejre på 11-9 og 10-7 inden finalen.

Hun har i øvrigt tidligere bevist, at en lav alder ikke er afgørende i taekwondo, da hun i 2016 blev den yngste til at tage sort bælte i Holbæk Taekwondo Klubs historie.