28. oktober 2020
I løbet af den seneste uge er der sket flere ulykker i Fredensborg.
I løbet af den seneste uge er der sket flere ulykker i Fredensborg.
Foto: Peter Mailand
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politirapporten: Ulykker, indbrud og narkokørsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politirapporten: Ulykker, indbrud og narkokørsel

I løbet af den seneste uge har der været flere uheld og indbrud indenfor kommunegrænsen

Lokalavisen Uge-Nyt Fredensborg - 30. september 2020 kl. 19:30
Af Peter Mailand

NARKOKØRSEL Torsdag den 24. september kl. 16.10 blev en 38-årig mandlig bilist fra Snekkersten standset af en patrulje på Blomsterager i Kokkedal. Her viste et narkometer, at han formentlig havde kørt bil under påvirkning af euforiserende stoffer, og han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel. Manden blev desuden sigtet for kørsel uden førerret og for besiddelse af euforiserende stoffer.

ULYKKE På Fredensborg Kongevej i krydset ved Vejenbrødvej i Kokkedal skete der torsdag den 24. september et færdselsuheld. Ulykken skete, da en 55-årig mandlig cyklist fra Hørsholm blev påkørt af en 84-årig kvindelig bilist fra Hillerød. Der skete ved uheldet ikke umiddelbart større personskade, men idet cyklisten havde slået panden, blev en ambulance sendt til stedet, og cyklisten blev efterfølgende kørt til tjek på hospitalet.

UHELD På Lundebakken i rundkørslen ved Jernbanegade i Fredensborg skete der torsdag den 24 september et færdselsuheld. Det skete da en 21-årig mandlig motorcyklist fra Hillerød blev påkørt af en 28-årig kvindelig bilist fra Fredensborg. Der skete ved uheldet ikke umiddelbart større personskade, men akutlægen kørte alligevel til stedet for at tjekke motorcyklisten.

HASHBESIDDELSE Torsdag den 24 september klokken 22.15 blev en 20-årig mandlig bilist fra Ishøj standset på Helsingørmotorvejen ved Nivå-afkørslen. Her blev han fundet i besiddelse af en mindre mængde hash, hvilket han blev anholdt og sigtet for.

INDBRUD En bærbar computer. Det var hvad der blev stjålet ved et indbrud i en villa på Pilevej i Fredensborg. Ved indbruddet der blev begået i tidsrummet fra søndag den 27. september kl. 13 til mandag den 28. september kl. 19.15, blev en rude til huset aflistet.

TYVERI En taske med en pung, der indeholdt både kort og kontanter blev søndag eftermiddag stjålet fra en lejlighed i Fredensborg. Ved tyveriet, der blev begået mellem klokken 13 og 16 gik tyven ind af en ulåst dør.

INDBRUD Lørdag den 26. september kl. 19.45 gik alarmen ved da et kældervindue til en villa på Kirkeleddet i Fredensborg blev brudt op. Der var dog ikke overblik over tyvekosterne, da sagen blev anmeldt kl. 20.03.

Kilde: Nordsjællands Politi

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?