30. maj 2020
En af de butikker der er kommet med på den nye hjemmeside, 'VielskerFredensborg.dk", er Humlebæk Sport og Fritid, hvor Richard Britze er indehaver.
En af de butikker der er kommet med på den nye hjemmeside, 'VielskerFredensborg.dk", er Humlebæk Sport og Fritid, hvor Richard Britze er indehaver.
Foto: Peter Mailand
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Opråb fra idemand bag ny hjemmeside: Køb lokalt!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Opråb fra idemand bag ny hjemmeside: Køb lokalt!

René Nørbjerg, der står bag den nye hjemmeside, 'VielskerFredensborg.dk', vil redde de trængte butikker

Lokalavisen Uge-Nyt Fredensborg - 07. april 2020 kl. 07:58
Af Peter Mailand
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

CORONAKRISEN "Jeg tænkte, at jeg måtte gøre noget. Sådan siger Rene Nørbjerg, der er både er selvstændig, formand for de konservative i Fredensborg og initativtager til den nye hjemmeside 'ViElskerFredensborg.dk', der gik i luften mandag eftermiddag.

Planen er, at hjemmesiden skal hjælpe de trængte butikker i Fredensborg, der er presset af coronakrisen, fortæller René Nørbjerg, der fik ideen da han snakkede med sin nabo, Richard Britze, der er indehaver af Humlebæk Sport og Fritid.

"Jeg gik og snakkede med min nabo Richard, der gik og surmulede lidt over tallene efter den 10. marts, hvor statsministeren lukkede landet ned," siger han til Uge-Nyt.

Kort efter så han et tv-indslag fra Herning, hvor man ville gøre noget for byen. Men da han efterfølgende søgte efter mere information om det nye initativ fandt han ingenting. Istedet fandt han over en helt anden hjemmeside fra Køge, der havde gjort det: 'Vielsker koege.dk'.

"Det var lige, hvad jeg ledte efter. for de havde gjort det. Og så tænkte jeg: Det skal vi også have i Fredensborg.

Støt lokal handel

"Ideen er, at vi vil sætte fokus på at hjælpe de handlende i Fredensborg, så vi istedet for at spare to en halv kroner på at finde en skjorte på nettet, så køber den hos Schrøder i Jernbanegade," siger han.

"Jeg havde hørt, at Schrøder (tøjhandler i Fredensborg, red.) havde lagt et opslag på facebook, hvor han skrev: Køb noget i butikken, send mig pengene på mobilepay, så kommer jeg forbi med varerne efter lukketid. Og så tænkte jeg, at det var da lige præcis det vi skulle gøre," siger han til Uge-Nyt.

Efterfølgende kontaktede han manden bag hjemmesiden i køge og fik et tilbud på hjemmesiden, der koster 15.000 kroner + moms.

Straks tænkte han, at det var en opgave for Erhvervsrådet i Fredensborg Kommune.

"Så ringede jeg til formanden for Erhvervsrådet, John Hemming og borgmester Thomas Lykke Pedersen og spurgte: Er det ikke det her Fredensborg Kommune kan gøre for at hjælpe de trængte butikker under coronakrisen.

Og efter et par telefonopkald var støtten fra Fredensborg Kommune en realitet.

Herefter kontaktede han sin nabo Richard Britze fra Humlebæk Sport, og syv andre butikker og hele weekenden har han arbejdet med at få hjemmesiden i gang.

25 butikker skal være med

René Nørbjerg har en målsætning om, at 25 butikker kommer med og der er 100 handlende på hjemmesiden.

"Nu har vi testet det over weekenden med otte butikker, men i jeg håber da, at der er 16 butikker med i morgen (tirsdag, red) og 25 butikker med på onsdag. så er jeg glad," siger han.

Ifølge Rene Nørbjerg er det ikke kun er butikkerne indenfor de fire bysamfund i Fredensborg, Humlebæk, Nivå og Kokkedal, der kan være med. Til gengæld skal butikken ligge i Fredensborg Kommune.

"Hvis der en fodterapeut i Avderød, kan den jo også komme med," siger han.

Et supplement

Rene Nørbjerg understreger at han ikke er ude på, at udkonkurrere de lokale medier.

"Det her er et supplement til Uge-Nyt. så det er jo ikke sådan, at Superbrugsen kan lægge hele deres portvins-katalog ud på hjemmesiden. Der er en max-grænse på fem varer, ," siger han til Uge-Nyt.

Rene Nørbjerg understreger også, at han ikke selv tjener penge på den nye hjemmeside.

"Jeg er bare en selvstændig iværksætter, der har fået en god ide," siger han.

Indehaver af Humlebæk Sport og Fritid, Richard Britze, er glad for den nye hjemmeside.

"Folk skal huske at bruge de lokale butikker, hvis de også vil have, at de er der, når krisen engang er ovre," siger han til Uge-Nyt.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?