14. juli 2020
Fredensborg Kommune fjerner stort set restriktionerne for gåture fra plejehjem, så det fremover bliver muligt gå en tur med beboerne, hver dag - bortset fra lørdag. Her er det beboerne på Benediktehjemmet i Fredensborg, der overværede en koncert i anledning af plejecenterets fødselsdag i april.
Fredensborg Kommune fjerner stort set restriktionerne for gåture fra plejehjem, så det fremover bliver muligt gå en tur med beboerne, hver dag - bortset fra lørdag. Her er det beboerne på Benediktehjemmet i Fredensborg, der overværede en koncert i anledning af plejecenterets fødselsdag i april.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fredensborg Kommune fjerner restriktioner for gåture på plejehjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredensborg Kommune fjerner restriktioner for gåture på plejehjem

Fra tirsdag bliver det igen muligt at tage beboere i kørestol med på gåtur hver dag

Lokalavisen Uge-Nyt Fredensborg - 29. maj 2020 kl. 11:32
Af Peter Mailand
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fredensborg Kommune fjerner nu stort set restriktionerne for gåture fra plejehjem, så det fremover bliver muligt gå en tur med beboerne, hver dag også i weekender og på helligdage.

Samtidig forsvinder tidsbegrænsingen på de 45 minutter for gåture, og det bliver muligt at komme på besøg på kommunes plejehjem, hver dag.

De nye regler blev vedtaget på et ekstraordinært møde i Social- og seniorudvalget i tirsdags, og de gælder fra på tirsdag og frem. Og det glæder formand for Social- og seniorudvalget, Hans Nissen (S).

arrow Læs også: DEBAT: I skal tænke på os pårørende

"Det bliver sådan, at man ringer til plejehjemmet og bestiller tid og aftaler, hvornår man henter og afleverer beboeren igen. Og så kommer plejepersonalet ned med beboerne i det omfang der er kapacitet til det," siger han.

Glæder sig over nye regler

Også Enhedslistens Bjørn Svennson, der har en kone som bor på Benediktehjemmet i Fredensborg, glæder sig over de nye regler.

"Vi har jo stort set fået det som vi ville have det. For med de nye restriktioner kan man komme på gåtur hver dag også i weekenden, og der er heller ikke længere tidsbegrænsing på. Det her vil dække alles behov for at komme ud," siger han og tilføjer:

"Det var jo også ved at komme så langt ud, at vi ikke kunne forsvare det længere, men jeg har fuld tillid til at det nok skal komme til at fungere," siger han.

Skarp kritik

Dermed forsvinder restriktionerne stort set for udgang på plejehjem, som tidligere har udløst en skrap kritik mod Fredensborg Kommune fra Alzheimerforeningen.

"Det er et ret vidtgående indgreb i dit liv, når kommunerne indfører besøgsforbud på plejehjem. Derfor er det også afgørende, at kommunerne anstrenger sig til det yderste for at holde sig på den rette side af loven," siger direktør Nis Peter Nissen og tilføjer:

"Men besøgsrestriktionerne gælder kun besøg på plejehjem. Der står intet om at borgerne ikke må gå ud," siger han.

Afviser kritikken

Men formand for Social- og seniorudvalget Hans Nissen (S), afviser dog kritikken.

"Vi følger reglerne, som de er udstukket direkte fra Sundhedsministeren, og der ligger en særlov som også tager højde for, at det også er et spørgsmål om kapacitet. Så hvis borgerne skal have hjælp til det her, så skal det indgå i ældrecentrenes planlægning. Så vi har loven på vores side," siger han.

Hans Nissen understreger, at Fredensborg Kommune har indført restriktionerne for at beskytte beboerne.

"Vi har ikke noget ønske om at spærre borgerne inde. Vi gør det kun for at sikre, at der ikke kommer smitte ind på vores plejehjem," siger han.

arrow DEBAT: "Det er ydmygende at blive behandlet på denne måde"
02. juni 2020 kl. 06:55 Opdateret: kl. 06:55
arrow Alzheimer-foreningen: Udgangsforbud på plejehjem er ulovligt
20. maj 2020 kl. 05:00 Opdateret: kl. 21:00
Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?