3. juni 2020
Jonas Eikas novellesamling fra 2019 'Efter Solen' er bibliotekets anbefaling.
Jonas Eikas novellesamling fra 2019 'Efter Solen' er bibliotekets anbefaling.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Biblioteket anbefaler: Vildtvoksende og bizar sci-fi-novellesamling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Biblioteket anbefaler: Vildtvoksende og bizar sci-fi-novellesamling

Bibliotekar Andreas Greis anbefaler Jonas Eikas 'Efter solen'

Lokalavisen Uge-Nyt Fredensborg - 05. april 2020 kl. 07:00
Af Anders Greis, Fredensborg Bibliotek
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

BØGER Vinderen af Nordisk Råds Litteraturpris 2019, Jonas Eikas 'Efter solen' er en science fiction-novellesamling, hvor individernes grænser overskrides, bevidstheder glider sammen, og kropsvæskerne flyder frit og poetisk.

De fem noveller tegner et fremtidsbillede, der dog ikke er længere væk, end at det bygger på ting og fænomener, vi allerede kender i dag. Det er altså ikke et fjernt og uvirkeligt scenarie, Eika maler frem, men en nær, mulig konsekvens af nutiden.

Kritik af verdensorden

Derfor er Eikas værk også en tydelig kritik af vores nutidige verdensorden, af spekulant-regimet og af sexturismen. Som en mystisk metakommentar spekuleres der i én af novellerne i derivater - en investering i en anslået fremtidig værdi af en vare.

En investering i fremtiden, simpelthen, og muligvis forfatterens eget bud på, hvad novellesamlingen egentlig er, ud over slet og ret at være blændende god litteratur.

Jonas Eikas noveller er langt fra den danske hofdisciplin, når det kommer til novelleskrivning. Det er ikke den nøgterne realisme, vi kender fra bl.a. Helle Helle.

Enkelt og skarpt skrevet

'Efter Solen' skriver langt og fabulerende, men alligevel så enkelt og skarpt, at man suges ind i fremtidsscenarierne med en underlig selvfølgelighed.

Novellerne er alle gennemsyret af et underligt overflydende begær, aparte relationer og obskure ritualer. Som når en flok beach boys udfører en fælles aftenseance med after-sun og parasolpinde, eller når det ene medlem af et trekantsforhold sover i fodenden af sengen som et dyr.

Men det hele er skrevet med en ømhed og en klarhed, som suger læseren ind i historierne fuld af medfølelse.

'Efter Solen' er en vildtvoksende, bizar og særdeles aktuel novellesamling, og den kan klart anbefales, uanset om man er vant til at læse science fiction eller ej.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?