2. december 2020
Der vil komme markant flere både i havnen, hvis politikerne nikker til anbefalingerne
Der vil komme markant flere både i havnen, hvis politikerne nikker til anbefalingerne
Foto: mkism
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vil have flere både i havnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vil have flere både i havnen

Flere bådpladser og forbedrede forhold for sejlere er formentlig på vej

Opdateret 01. november 2020 kl. 11:14
Lokalavisen Frederikssund - 01. november 2020 kl. 08:37
Af Henrik Gregersen

En investering på en lille million kroner skal give mere liv i havnen og ikke mindst langt mere attrraktivt at lægge til kaj i havnen i Frederikssund.

Sådan er i hvert fald indstillingen til Teknisk Udvalg fra administrationen forud for et møde i udvalget onsdag.

investeringen vil over en årrække tjene sig hjem igen - i et tempo, der afhænger af belægningsprocenten.

I korte træk skal investeringen sikre:

  • Flere bådpladser i havnen, f.eks. ved at vende bådene langs Sydkajen.

  • Afmærkning med rød/grøn, så turister nemt kan finde ledige pladser.

  • Forbedrede toiletfaciliteter.
  • Flere bådpladser langs moler i havnen

54 pladser

I dag rummer havnen 54 bådpladser. 10 pladser på Sydkajen og 6 pladser på Østkajen er reserveret til større både. Der er endvidere reserveret 10 bådpladser til historiske fartøjer og træskibe. Pladserne er anlagt, så bådens ræling fortøjes til kajen, hvilket er pladskrævende.

Der er i øjeblikket 13 både på ventelisten, hvoraf 7 er større både, og 6 er enten mindre både eller både med ukendte dimensioner.

Hvis Frederikssund Havn skal udvides med flere pladser til større både, skal Øst- og Sydkajen ifølge oplægget delvist omorganiseres, så lystbådene forankres med stævnen mod kajen.

En sådan foranstaltning vil betyde, at der skal nedrammes 34 fortøjningspæle i havnebassinet, ca. 17-18 meter fra kajen, og med en indbyrdes afstand på 4,5-5,0 meter. Det samlede antal pladser til større både vil herefter være 39 inkl. gæstepladser, hvilket er en forøgelse på 23 pladser.

Samtidig vil en forlængelse af flydebroen give plads til 12 store både, fremgår det af dagsordenen.

Forbedring af toiletforholdene

Foruden flere pladser til bådene skal der efter forvaltningens opfattelse investeres i en ny betalingsløsning, der giver sejlerne bedre muligheder for at benytte toiletter og badefaciliteter ved Toldboden.

De nuværende faciliteter er tilgængelige for gæstesejlere. Her skal de købe poletter i turistinformationen - som er lukket om aftenen, hvor sejlerne typisk kommer ind for at overnatte.

Det betyder, at de ikke kan købe poletter, og dermed kan de ikke kan komme ind og bade.

Der findes et betalingssystem som bruges i andre havne. Det er en betalingsautomat, hvor gæstesejlere kan betale en kajplads og på kvitteringen står en kode, der giver adgang til toilet og bad.

Dette vil være en god alternativ løsning, som giver øget selvbetjening, fremgår det af sagsfremstillingen.

På plads næste år

Ifølge Tina Tving Stauning (S), udvalgsformand i Teknisk Udvalg, er der i dette budgetår ikke penge i udvalget til at igangsætte arbejdet:

"Der er nogle ting, der skal undersøges i forbindelse med det. Eksempelvis hvad det vil betyde for trafikken af både ind og ud af havnen. Det skal vi have belyst, og så skal det i givet fald indgå i drøftelserne af det budget, vi skal arbejde med at få på plads næste år," siger Tina Tving Stauning og fortsætter:

"Men helt overordnet er jeg glad for, at vi har en havn, som der er venteliste, fordi det jo viser, at den er attraktiv."

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?