11. juli 2020
Novafos vil gerne sammenlægge renseanlæg i Frederikssund, Ballerup, Egedal og Furesø med udløb til Roskilde Fjord. Foto: Adobe Stock
Novafos vil gerne sammenlægge renseanlæg i Frederikssund, Ballerup, Egedal og Furesø med udløb til Roskilde Fjord. Foto: Adobe Stock
Foto: Dmitry Volochek/DedMityay - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udvalgsformand: Find andet sted til nyt renseanlæg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udvalgsformand: Find andet sted til nyt renseanlæg

Jørgen Bech støtter tanken om tværkommunalt renseanlæg. Men det skal ikke placeres ved sydbyen i Frederikssund.

Lokalavisen Frederikssund - 02. juni 2020 kl. 10:38
Af Henrik Gregersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tanken om et fælles, tværkommunalt renseanlæg er rigtig.

Men når det skal anlægges, skal det ikke være i dét område ved Frederikssund Syd, Novafos har kig på.

I stedet bør det placeres i Egedal, hvor det kan placeres uden for kystbeskyttelseszonen og ved siden af et planlagt biogasanlæg.

Sådan lyder det fra Jørgen Bech, formand for Plan- og Miljøudvalget forud for, at Frederikssund skal give sin mening til kende om projektet.

Novafos har udarbejdet en strukturanalyse for renseanlæg, der udleder til Roskilde Fjord. Den peger på, at en række utidssvarende renseanlæg bør nedlægges, og at der bør etableres ét nyt centraliseret renseanlæg, der blandt andet skal sikre bedre filtrering af mikroplast og medicinrester, så disse ikke ender i havet.

'Stor tilhænger'

""Jeg er stor tilhænger af, at man finder en fælles løsning, og der er egentlig heller ikke noget alternativ. Vi har en række nedslidte anlæg i dag, og ingen af de eksisterende anlæg vil kunne leve op til kravene i forbindelse med den grønne omstilling. Jeg er optaget af, at vi ikke får at vi ikke får urenset spildevand i Fjorden eller åerne for den sags skyld - heller ikke ved store regnskyl. Jeg er også optaget af, at vi sikre en moderne rensning, som kan leve op til både eksisterende og kommende krav, så vi kan bidrage til den grønne omstilling. Det er også vigtigt at vide, at et nyt centralt anlæg er ikke et monsteranlæg, men er på størrelse med det nuværende i Frederikssund by. Et moderne renseanlæg vil ikke fylde nær så meget, som de mange nuværende - og til den tid - forældede anlæg gør," siger han til Lokalavisen.

Planen er, at sammenlægge renseanlæg i Frederikssund, Ballerup, Egedal og Furesø med udløb til Roskilde Fjord.

Anlægget skal have kapacitet til at rense spildevand fra ca. 150.000 borgere samt erhverv i kommunerne.

Placering

Det er endnu for tidligt i processen til, at en fremtidig placering skal bestemmes.

Det næste skridt i processen er, at politikerne i de fire kommuner skal beslutte, om Novafos skal gå videre med at udarbejde en mere konkret plan for projektet.

Er der opbakning til at gå videre, bliver næste fase at finde den rette placering.

Her har Novafos peget på et område syd for Frederikssund som den foretrukne løsning.

Men allerede på nuværende tidspunkt kan Novafos formentlig indstille sig på, at dén del af planen ikke bliver gennemført med Frederikssund Kommunes gode vilje:

"Jeg mener slet ikke, det planmæssigt kan lade sig gøre at placere det i dét sydlige område, og vores industriområde er for lille til også at rumme et renseanlæg. Men uanset dét, peger Novafos også selv på andre mulige placeringer, og jeg synes, man skal kigge nærmere på dem. Jeg har også hæftet mig ved, at en placering i Egedal Kommune er ligeværdig med en placering i Frederikssund Kommune både ud fra en økonomisk og en miljømæssig betragtning. Her vil man eksempelvis kunne få en miljømæssig fordel ved at koble det på fjernvarmeværket i Stenløse, hvor man så kan udnytte 'overskudsvarmen' i stedet for at bruge fossil opvarmning."

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?