26. maj 2020
På Hammervej 16 i Østby bor Anne Gry Andersen. I Pinsen kan man opleve hendes malerier.
gallery icon

Se billedserie

På Hammervej 16 i Østby bor Anne Gry Andersen. I Pinsen kan man opleve hendes malerier.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tag ud og se på kunst i Pinsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tag ud og se på kunst i Pinsen

Efter en lang, nedlukket periode, åbner kunsten med manér i Hornsherred

Lokalavisen Frederikssund - 20. maj 2020 kl. 10:53
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Du kan komme helt tæt på flere kunstnere omkring Skibby, når de inviterer indenfor i deres arbejdsrum i dagene fra den 30. maj til den 1. juni fra klokken 11 - 17.

I Skuldelev på Bøgevej 2, finder du Atelier HBH-Art med kunstneren Helle Borg Hansens farverige oliemalerier og skulpturer i både bronze og stentøj.

Inspiration og motiver er overvejende flamencodansere, heste og vilde dyr, og alle værker er fyldt med masser af bevægelse, udtryk og energi.Du kigger indenfor i et kunstnerisk arbejdsrum, hvor der både er færdige malerier og skulpturer samt værker undervejs i processen.

Indsnus duften af linolie og kreativt arbejde og nyd naturen omkring Skuldelev ås. Se mere på hjemmesiden hbh-art.dk

På Hammervej 16 i Østby bor Anne Gry Andersen, som har både litterære samarbejder, fællesudstillinger, solo- og censurerede inden- og udenlandske udstillinger bag sig.

For Anne Gry Andersen er naturen og kærligheden til alt levende den store inspirationskilde. Det seneste år har hendes tema været menneskets rov på naturen. Alt pakket ind i symbolik og stærke farver.

Anne Gry´s malerier udspringer af glæde. Glæden over de små ting i livet.

Hos Helle Rasmussen, Selsøvej 29 i Selsø, finder du malerier, som har temaer, inspirationer og motiver fra Japan - Geishaer - Natur/kultur - Teater/Film - Shakespeare - Figur/Landskab.

I Gunhilds Galleri - i det gamle Grisehus, Holtensmindevej 75, Sæby kan du se unika tæpper fra Vibekes Væveri, smykker ved Elsebeth Westmarks smykkedesign og Bill Højelsen`s bronzefigurer samt Gunhild´s farverige glade malerier - der inspireret af natur og bevægelse i krop og sind, giver en oplevelse af både glæde og sanselighed.

Der er samtidig Åben Have med bi- og insekt-venlige stauder, vand i haven, vild skovhave og skøn udsigt over Hornsherred fra vinmarken.

Man passer stadig på hinanden- med afstand og håndsprit - hos alle besøgsstederne i Pinsen.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?