25. oktober 2020
Sådan er den tinglyste servitut, hvor Frederikssund kommune påtager sig de økonomiske omkostninger ved at opføre et eventuelt dige. Screendump: tinglysning.dk
Sådan er den tinglyste servitut, hvor Frederikssund kommune påtager sig de økonomiske omkostninger ved at opføre et eventuelt dige. Screendump: tinglysning.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: S: Stor fejl i dige-sag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

S: Stor fejl i dige-sag
Lokalavisen Frederikssund - 31. januar 2020 kl. 15:32
Af Henrik Gregersen

"Der er sket en stor fejl. Fra dén politiske beslutning, der er taget, og til dén servitut er blevet tinglyst, er der en oversættelse, der er gået helt galt, og jeg synes, det er ret alvorligt. For vi skal som politikere kunne stole på, at vi både får præsenteret sagerne rigtigt, og at beslutningerne føres ud i livet, som byrådet har vedtaget dem. Det er ikke sket i det her tilfælde."

arrow Læs også: Viuff: Vi betaler selv dige

Sådan lyder det fra Tina Tving Stauning, gruppeformand i Socialdemokratiet, i kølvandet på Lokalavisens artikler om behandlingen af Niels Viuffs grundkøb ud til Roskilde Fjord.

I forbindelse med handlen er der nemlig tinglyst en servitut, der pålægger Frederikssund Kommune alle omkostninger til opførelse og vedligeholdelse af et muligt dige. Det står i kontrast til andre grundejere, der selv må afholde udgifterne til etablering af diger.

"Det, vi i sin tid sagde ja til, var en aftale om, at vi i fald det blev nødvendigt, sikrede os, at der uden yderligere vederlag kunne etableres et dige på grunden, så man ikke skulle ud i et juridisk tovtrækkeri, som man har set andre steder. Det er så i servitutten blevet til, at Frederikssund kommune også vil betale for diget. Det chokerer mig faktisk, hvordan det er sket. For byrådet har ikke besluttet noget om finansiering overhovedet, og byrådet hverken kan eller må tilbyde at betale enkeltpersoners dige," lyder det fra Tina Tving Stauning.

Hun har derfor fredag bedt borgmester John Schmidt Andersen og kommunaldirektør Torben Kjærgaard sikre, at der kommer en tilbundsgående redegørelse om salget af grunden.

"Salget er jo sket, og servitutten tinglyst. Men vi er også nødt til at vide, hvad vi gør herfra, når der er tinglyst noget, vi ikke har vedtaget," siger hun til Lokalavisen.

Anderledes

For Ole Søbæk (K), der ligesom Tina Tving Stauning oprindeligt stemte imod salget af grunden, ser situationen imidlertid noget anderledes ud:

"For mig virker det som en helt naturlig konsekvens af, at hvis kommunen ønsker at inddrage en del af en privat grund, hvad enten det er til en sti eller et dige, så er det kommunen, der står som bygherre. Det er der intet mrkeligt i," konstaterer Ole Søbæk overfor Lokalavisen.

Ifølge ham er det en sag, hvor der pt. står en klar taber. Og det er Niels Viuff:

"Niels Martin har intet som helst gjort, der kan berettige, at han bliver mistænkeliggjort. Han har såmænd ikke gjort andet end alle andre; han har spurgt forvaltningen, om han kan købe en grund. Det har han fået ja til, men han bliver i den grad mistænkeliggjort for noget, som han hverken har lod eller del i. Er det sket noget ulovligt? Nej? Er der sket noget mistænkeligt? Nej. Er der sket noget kritisabelt? Ja, det er der. Forvaltningen burde have afprøvet de to mæglerbud på samme vilkår, og man burde have været omhyggelig med at sikre sig, at der ikke opstod en situation, som den der nu er opstået. Men det er altså ikke hans skyld, og han har ikke fortjent det, der rammer ham nu," siger Ole Søbæk.

arrow Borgmester: Fejl at betale politikers dige
02. marts 2020 kl. 11:27 Opdateret: kl. 11:27
arrow Formand: Alle kommer til at betale til dige
01. februar 2020 kl. 13:42 Opdateret: kl. 12:42
arrow Borgmester: Nabo skal kunne købe på samme vilkår
29. januar 2020 kl. 07:41 Opdateret: kl. 14:41
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?