23. februar 2020
Mohammad Hussien har netop åbnet frisør og barbershop i Bymidten, Skibby. Foto: BM
Mohammad Hussien har netop åbnet frisør og barbershop i Bymidten, Skibby. Foto: BM
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mohammad svinger saks og ragekniv i Bymidten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mohammad svinger saks og ragekniv i Bymidten
Lokalavisen Frederikssund - 13. februar 2020 kl. 09:29
Af Birgitte Masson
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Stort set siden 27-årige Mohammad Hussien kom til Danmark fra Syrien, har han beskæftiget sig med det, han brænder allermest for - nemlig frisørfaget. Det fag kendte han fra sit hjemland, hvor han blev uddannet i 2007.

"Efter at have arbejdet som frisør i Valby, har jeg de sidste tre år været ansat i Nice Cut i Hvalsø. Men selvom jeg var glad for at være der, savnede jeg friheden i at være selvstændig," fortæller Mohammad Hussien der oplevede, at mange af kunderne kom kørende fra Skibby, Ejby og Kirke Hyllinge.

Med andre ord så han potentialet i at åbne frisørsalon og barbershop i Skibby, i og med kundeunderlaget allerede var på plads.

Den 1. februar kunne han derfor slå dørene op til sin salon - Nice Clip, som ligger i Bymidten 10 i Skibby.

"Jeg har selv sat lokalet i stand sammen med nogle venner," siger Muhammad Hussien og smiler stolt.

Endnu mangler et par småting at komme på plads, men overordnet set er han klar til at tage imod kunder. Flere har da også allerede været inde for at blive studset i toppen. I dag har han for en kort stund overladt arbejdet med at komme helt på plads i lokalet til en kammerat, mens han taler med Lokalavisen.

"Det var her, Skibby Aktive var tidligere. Nu har man delt lokalet op," forklarer Muhammad Hussien.

Han fortæller, at han, trods lange arbejdsdage, nyder friheden i at være selvstændig. Og så føler han sig velkommen i byen;

"Kunderne har taget rigtig godt imod mig."

Nice Clip tilbyder herreklip, børneklip og barbering.