29. november 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mistænkelig 'underskrift-indsamling'

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mistænkelig 'underskrift-indsamling'
Lokalavisen Frederikssund - 22. oktober 2020 kl. 13:16

To personer tog flugten, da de onsdag blev bedt om at dokumentere, at deres påståede indsamling til blinde faktisk var, hvad de påstod.

Klokken 12.38 anmeldte en borger fra Skibby, at hun en halv time forinden havde set de to personer gå rundt med et stort skilt skrevet på meget dårligt engelsk.

De to udgav sig for at være fra en slags blindesamfund, hvortil de indsamlede underskrifter til fordel for døve og blinde børn.
Anmelderen så flere personer skrive under og havde til sidst spurgt de to personer, om de havde tilladelse fra politiet, hvorefter de begge var løbet fra stedet og kørt væk i en grå bil, muligvis en VW Passat.

Anmelderen var bekymret for, hvilke oplysninger de to personer havde fået ud af dem, der havde skrevet under.

De to beskrives som:

A: Mand, østeuropæisk af udseende, 30 år, 170 cm, almindelig af bygning, brun i huden, med sort kort hår.

B: Kvinde, østeuropæisk af udseende, 30 år, 170 cm, almindelig af bygning, med sort mellemlangt hår.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?