20. september 2021
En overrasket og glad Margit Juel modtog Frederikssund Prisen for sit store frivillige engagement i kulturhuset Græse Gamle Skole. Byrådsmedlem Kenneth Jensen (A) og direktør i Arbejdernes Landsbank, Per Jegsen Schmidt overrakte prisen. Foto: Frederikssund Kommune
En overrasket og glad Margit Juel modtog Frederikssund Prisen for sit store frivillige engagement i kulturhuset Græse Gamle Skole. Byrådsmedlem Kenneth Jensen (A) og direktør i Arbejdernes Landsbank, Per Jegsen Schmidt overrakte prisen. Foto: Frederikssund Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mere end 40 års kulturarbejde blev anerkendt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mere end 40 års kulturarbejde blev anerkendt

Byrådsmedlem Kenneth Jensen (A) og direktør i Arbejdernes Landsbank Per Jegsen Schmidt overraskede ildsjælen Margit Juel med Frederikssund Prisen for sit frivillige engagement i kulturhuset Græse Gamle Skole

Opdateret 04. juni 2020 kl. 13:17
Lokalavisen Frederikssund - 06. december 2019 kl. 11:45

GRÆSE Torsdag bød Græse-Sigerslevvester Foredragsforening indenfor til et at sine mange velbesøgte foredrag, denne aften med sprogforsker Michael Ejstrup. Men to andre gæster havde også sneget sig ind, for at tilkæmpe sig en smule taletid. De skulle nemlig uddele Frederikssund Prisen.

De to gæster var byrådsmedlem Kenneth Jensen (A) og direktør i Arbejdernes Landsbank, Per Jegsen Schmidt, så de mange fremmødte måtte vente en stund på, at høre det foredrag de egentlig var kommet for.

Hverken foredragsforeningen - eller for den sags skyld et kulturhus som Græse Gl. Skole - kan nemlig bestå, uden der er lokale folk, som yder en stor frivillig indsats.

"Den slags mennesker er rygraden i det lokale fritidsliv, og fortjener al mulig påskønnelse," indledte Per Jegsen Schmidt og fortsatte:

"Derfor uddeler vi Frederikssund Prisen, der er på 2.500 kroner, som en lille anerkendelse til en person der gør en ganske særlig indsats til glæde og gavn for andre, uden selv at få noget for det andet end glæden ved at skabe noget for andre, og sådan et menneske er Margit Juel. Hun har været aktiv i bestyrelsen for foredragsforeningen i mere end 42 år, og formand for brugerrådet i Græse Gl. Skole i snart 25 år. Og før da havde hun såmænd også en plads i det tidligere Kulturelle Samråd i Frederikssund Kommune."

Kenneth Jensen kunne supplere med at sige:

"Vi har med en kvinde at gøre, som forstår at holde fast i bordkanten, som er super ihærdig og flittig, og som kæmper for det hun tror på. Tag bare stedet her. For nogle år siden fik nogle embedsfolk i den nye kommune den idé, at der skulle ændres på stedet, og udlejning skulle stoppes. Det var ved at tage livet af skolen, og dermed også et af de steder jeg har mange barndomsminder fra. Jeg har nemlig selv trådt mine barnsben i Sigerslevvester, hvor min mormor var klokker og graver i 36 år. Heldigvis slog sagen heller ikke vores prismodtager ud, for takket være politisk opbakning lykkedes det at huset kunne fortsætte."

At der er tale om en kvinde, der virkelig har styr på deltaljerne og sine tropper, det fandt Kennth Jensen og Per Jegsen Schmidt ud af, da de skulle lave aftalen om at uddele prisen, vel at mærke uden Margit Juel opdagede noget. Og det kom Kenneth Jensen også ind på i sin tale, hvilket fremkaldte latter og genkendelse hos de fremmødte:

"Faktisk har vores prismodtager så godt styr på detaljerne og tropperne, at der var sin sag at få det organiseret sådan, at Per og jeg kunne blive smuglet nogenlunde uset ind i aften. Om det faktisk lykkedes ved jeg ikke, men pyt."

Margit Juel kunne dog bekræfte, at det bestemt var lykkedes at tage fusen på hende, og hun var synligt rørt, da hun modtog den meget velfortjente hæder og pris.

Pressemeddelelse

Synes du, at kommunen er der for dig?