14. juli 2020
Formand for Snakecity Devils Thomas Fauerskou tv sammen med Marck Hviid Borning fra mountainbikeklubbens sporudvalg. Foto: BM
Formand for Snakecity Devils Thomas Fauerskou tv sammen med Marck Hviid Borning fra mountainbikeklubbens sporudvalg. Foto: BM
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kampen om skoven: Mountainbikere og ryttere møder kritik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kampen om skoven: Mountainbikere og ryttere møder kritik

Det sker at mountainbikere, ryttere, hundeluftere og ganske almindelige skovtursbesøgende kolliderer med hinanden i Lystrup Skov. Men der bør være plads til alle, mener moutainbike- og rideklub

Lokalavisen Frederikssund - 27. maj 2020 kl. 08:10
Af Birgitte Masson
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvem har mest ret til at være i Lystrup Skov? Mountainbikere, ryttere eller dem, der kommer for den stille oplevelse? Vivian Birlie tilhører den sidste gruppe af mennesker.

Hun bor det meste af året i et sommerhus tæt på Lystrup Skov. Det er her, hun altid har været glad for at gå ture.

Imidlertid er der på det seneste blevet længere mellem duften af skovbund og lyden af vindens susen i trækronerne. Hun føler sig trængt ud af skoven på grund af de mange mountainbikere, som ifølge hende ikke viser det fornødne hensyn overfor andre skovgæster:

"Da jeg købte sommerhuset i 2010 var her totalt fredeligt, og det var fantastisk at bo ved den skov. Men mountainbikesporet har gjort, at jeg ganske enkelt ikke kan holde ud at gå ture i skoven længere."

Vivian Birlie fortæller, at hun ikke i sin vildeste fantasi havde drømt om, hvor meget det 15 kilomteter lange mountainbikespor ville komme til at ødelægge for hende.

"Mountainbikerytterne kører stærkt. Man skal springe for livet, når de kommer farende ned fra bakkerne og direkte ned på den grussti, vi går på med hunde og børn. Jeg har oplevet at blive kørt ned to gange."

Vivian Birlie fortæller, at selvom der også er ryttere til hest i skoven, så volder de, ifølge hende, slet ikke de samme problemer:

"De ryttere, jeg har mødt gennem tiden, har altid taget hesten ned i skridt, når de mødte folk der kom gående," siger Vivian Birlie og foreslår, at man i stedet anlagde banen et helt andet sted:

"Der findes motorcrossbaner og skateboardbaner, hvorfor kan man ikke lægge en mountainbikebane i en grusgrav i stedet? Lystrup Skov er alt for lille til, at banen bør ligge der. Og så kunne vi andre færdes sikkert i skoven, uden at blive råbt ad, eller at mountainbikere gav 'fuckfingeren', det ville være rart."

Hesten blev forskrækkket

Vivian Birlie er ikke ene om at være utryg ved mountainbikernes tilstedeværelse. Merete Bojesen fra Slangerup fortæller, at hun er blevet kastet af sin hest, fordi der en dag pludselig dukkede en mountainbike op, mens hun kom ridende:

"En dag i september sidste år kommer jeg ridende i trav på en af de store grusveje, da der pludselig kommer en mountainbiker fra en af skrænterne. Vedkommende kører direkte ned fem meter foran hesten, og forsvinder uden at se mig. Min hest bliver forskrækket og drejer 180 grader. Det er ellers en meget stabil hest. Men jeg ryger af, og havner med hovedet først på grusvejen. Jeg falder så hårdt, at min hjelm går i stykker."

Merete Bojesen fortæller videre, at hun næste dag har ondt i nakken. Hun tager til lægen, som indlægger hende til observation for brud på nakken. Det viste sig, at hun havde pådraget sig en voldsom hjernerystelse og et piskesmæld. Hun fortæller, at hun efterfølgende har været sygemeldt, og at hun i dag arbejder på nedsat tid som følge af ulykken.

Trods den voldsomme oplevelse synes hun, at mountainbikerne skal have lov til at færdes i Lystrup Skov.

Men med måde, for hun synes, at deres tilstedeværelse har taget overhånd.

"Det er jo nærmest blevet en racerbane. Mountainbikerne kører voldsomt hurtigt, de kigger ned i jorden og brager bare ud over stierne, for de må jo køre over det hele. Problemet er, at de ikke giver lyd, når de kommer. Og så bliver de fleste heste altså forskrækket. Vi ryttere er indimellem nødt til at krydse sporene. Nogle steder er man endda nødt til at bruge ti meter af sporet, for at kunne komme videre ind på ridestierne. Men ser jeg heste på sporet, siger jeg til rytteren, at de skal lade være. For de ødelægger det for os andre, hvis de decideret rider der."

Vil ikke deltage i mudderkastning

Thomas Faurschou er formand for den lokale mountainbikeklub Snakecity Devils. Sammen med Marck Hviid Borning fra klubbens sporbyggergruppe møder de Lokalavisen i skoven, lige der hvor alle uoverensstemmelserne udspringer.

"Vi vil ikke deltage i mudderkastning. Vi tror derimod, at dialog er vejen frem," slår Thomas Faurschou fast, og indleder med at ridse de grundlæggende rammer op:

"Skov- og Naturstyrelsen der som lodsejer af skoven er øverste instans, har et regelsæt for mountainbikere i de danske statsskove, hvilket vi som både klub og sporbyggere selvklart overholder."

Marck Hviid Borning fortæller, at der altid er blevet redet og cyklet meget i Lystrup Skov.

"Før i tiden kørte folk på må og få, og hvis man var lokalkendt, kunne man finde en god rute på mountainbike. Hvis ikke, endte man ofte med grene i hjulene. Derfor tænkte vi, året efter klubben blev stiftet, at hvis vi lavede et spor, så ville man dels slippe for grene i hjulene, men også for uhensigtsmæssige sammenstød med andre mennesker i skoven."

March Hviid Borning fortæller, at sporet blev anlagt for fem år siden. Men allerede inden man var kommet i gang, var der modstand mod mountainbikernes indtog i skoven.

"En arkæolog og en biolog skulle godkende ruten. Efterfølgende skulle vi blandt andet sætte små, blå strips op i skoven, hvor vi ønskede ruten. Men lige så hurtigt de blev sat op, blev de pillet ned igen."

March Hviid Borning kigger op og får øje på en mountainbiker mellem træerne.

"Kom, lad os gå op til sporet, hvor han passerer om lidt. Jeg vil vædde på, at han sænker farten og siger hej. Selv hvis han er midt i at sætte sin bedste tid."

Vi står stille og afventer, for at se hvordan mountainbikeren vil passere forbi os. Kort efter lyder der et 'Hej, jeg kører lige der.' Han sænker farten en smule og passerer, hvorefter han forsvinder ind mellem træerne igen. Væk er han.

"Det var ikke specielt faretruende vel, og det er altså ikke noget vi har arrangeret," siger Marck Hviid Borning og smiler.

Dialog og nyt ridespor

Foreholdt kritikken fra nogle af de skovgæster Lokalavisen har talt med, fortæller han, at man netop for at undgå sammenstød, har været bevidst om, at sikre alle de steder på sporet, hvor man skal krydse andre stier. Det vil sige, at hvor der kan være gående eller ryttere til hest, har man af sikkerhedsmæssige grunde tvunget et stort sving ind i slutningen hen imod den tværgående grusvej for at skabe sigtbarhed, ligesom man har lavet chikaner med sten for at skærpe opmærksomheden hos mountainbikerne. Med andre ord må man ikke bare kunne komme flyvende over sporet.

"Der er helt sikkert nogle, som godt kunne kigge bedre frem, i stedet for at kigge ned gennem forhjulet, når de kører. Og naturligvis skal vi være bekymret over, at nogle føler sig utrygge over vores tilstedeværelse. Men det er en forholdsmæssig lille gruppe af mennesker i skoven, som føler sig stresset og presset over det."

Ifølge Marck Hviid Borning vil en del af løsningen på problemet, blive det nye ridespor som er ved at blive anlagt. Thomas Faurschou siger:

"Og så er den fortsatte dialog mindst lige så vigtig".

Men dialogen er ikke ny:

"Vi har haft denne dialog i mange år, og det er som om, det er svært at nå ind til nogle af dem, der er utilfredse med vores tilstedeværelse. Men hvis man er bange for at møde en mountainbikerytter, så skal man jo ikke ride i sporet. Faktisk må ryttere slet ikke ride på mountainbikesporet. Mens en mountainbiker faktisk godt må cykle på ridesporet," fortæller Marck Hviid Boring og tilføjer med undren i stemmen:

"Uanset hvad, så har jeg virkelig svært ved at tro, at nogle har fået en fuckfinger. Man skal nok opsøge den lidt."

Gik og rev blade væk

Gert Olsen er formand for skovudvalget i Slangerup-Lynge Rideklub.

Han fortæller, at han i starten var blandt dem der var lidt utilfredse med, at mountainbikerne indtog skoven.

"Vi kunne se i rideklubben, at dem som red i skoven, som var de lidt forsigtige ryttere, de havde svært ved at færdes i skoven på grund af mountainbikere. Så jeg var blandt dem der var utilfredse med deres tilstedværelse. Men det var lige indtil en efterårsdag, hvor jeg så, at de gik med en rive og rev bladene væk fra sporene. Ok, tænkte jeg, de her mennesker vil det her. Dem skal man ikke være sure på. Dem skal vi i stedet samarbejde med. Hvis vi ryttere var bare en brøkdel lige så aktive som cykelfolket ville det være dejligt." Gert Olsen tilføjer:

"I øvrigt har vi ryttere også fået klager fra gående. Det får vi altid. Vi laver lidt mere spor end cykelfolket. Men jeg mener, at der skal være plads til os alle."

Som inkarneret jagtrytter glæder Gert Olsen sig til, at ridesportet bliver færdigt.

"Vi vil også gerne kunne ride i skoven, og med det nye ridespor slipper vi for det slagsmål der har været indtil nu."

Gert Olsen fortæller, at han oprindeligt kommer fra Kvinderup, og derfor i mange år har redet gennem skoven, blandt andet når han skulle i rideklubben.

"Der har aldrig været et officielt spor. Men det er klart, at efter mountainbikeklubben er kommet, så er vi også nødt til at lave et spor til rytterne. Naturstyrelsen og mountainbikeklubben har nu godkendt ridesporet i den østlige side af skoven, mens den nordlige del, som hører under Hillerød Kommune, må vente på grund af de mange fortidsminder i området. Gert Olsen holder en kort talepause og siger så:

"Jeg ser ridesporet som en løsning på en tåbelig diskussion mellem ryttere og mountainbikere. Jeg synes kritikken er noget pjat. Mountainbikerne viser meget hensyn. Derimod har dem udefra sværere ved det. Det gode er, at Skov- og Naturstyrelsen har fået et nyt syn på dem, som benytter skoven. De er interesserede i, at vi skal kunne enes og færdes. Jeg ser det som en ny udvikling der er kommet, og så må vi som ryttere tilpasse os det. Mountainbikerne er gode til at advare, jeg har ikke noget at klandre dem for, jeg synes de gør det godt," mener Gert Olsen.

Han fortæller, at første etape af den nye, seks kilometer lange ridesti bliver færdig indenfor de næste to måneder. Her vil der også blive taget hensyn til de gående, så de i fremtiden får mulighed for at at færdes i skoven uden frygt for at blive redet- eller cyklet ned.

"Nu skal vi til at opdrage rytterfolket til, at de skal holde sig til deres side af sporet, så gående også kan være der," siger Gert Olsen.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?