26. oktober 2020
" Hvis man skal glæde sig over noget i den her sag, så er det da, at der nu er kommet en procedure, hvor man sikrer, at der er en jurist, der forholder sig til det, inden kommunen skriver under. Men det troede jeg ærlig talt var praksis i forvejen," siger Niels Martin Viuff.
" Hvis man skal glæde sig over noget i den her sag, så er det da, at der nu er kommet en procedure, hvor man sikrer, at der er en jurist, der forholder sig til det, inden kommunen skriver under. Men det troede jeg ærlig talt var praksis i forvejen," siger Niels Martin Viuff.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frustreret Viuff: Gjorde alt for at sikre os

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frustreret Viuff: Gjorde alt for at sikre os

En landinspektør forfattede famøs dige-deklaration, advokat sagde ok, og kommunen havde ingen indvendinger

Lokalavisen Frederikssund - 30. september 2020 kl. 07:52
Af Henrik Gregersen

Da kalenderen viste 2018 stod der med nærmest meterhøje bogstaver "sælg, sælg, sælg" over de kommunale grund- og ejendomsbesiddelser.

arrow Læs også: Styrelse overvejer sag mod kommune

Her var drømmen om Vinge i den helt store skala nemlig bristet og havde udløst et behov for penge i kassen.

Og noget af det, der blev solgt, var altså et beskedent grundstykke ned til Roskilde Fjord, som Niels Martin Viuff gerne ville købe.

Også indirekte vil nogle måske mene, at der er forbindelse mellem de to sager:

En forvaltning, der beder en borgmester skrive under på dokumenter, man faktisk ikke rigtigt kender indholdet af, og som siden viser sig at være problematisk.

"Der er en masse nuller til forskel på de to sager. Men det er en oplagt sammenligning. Kommunen har jo haft alle muligheder for at se det og sige til, hvis man fandt ud af, at min landinspektørs udkast indeholdt noget, der var ukorrekt. Hvis man skal glæde sig over noget i den her sag, så er det da, at der nu er kommet en procedure, hvor man sikrer, at der er en jurist, der forholder sig til det, inden kommunen skriver under. Men det troede jeg ærlig talt var praksis i forvejen. Jeg har da haft en forventning om - og det tror jeg også er tilfældet i det fleste sager - at der sker en reel sagsbehandling" sige Niels Viuff til Lokalavisen.

Han modtog samtidig med kommunen landinspektørens udkast til deklarationen til diget. Et udkast, der var identisk med den senere deklaration:

"Men jeg er ikke ekspert i diger. Jeg forstod på kommunen, at de havde et ønske om at kunne inddrage grunden uden betaling, hvilket jeg accepterede. Servitutter om diger ved jeg ikke noget om. Jeg forsøgte derfor at gardere mig bedst muligt ved at få en landinspektør til at lave arbejdet, som ligeledes blev godkendt af min advokat, der ingen bemærkninger havde til servitutten. Kommunen har haft udkastet liggende, og juristen har haft alle muligheder for at sige, at der har været noget i vejen. Det er vel deres opgave at sikre sig, at det er i orden, når kommunen beder os komme med et udkast," siger Niels Martin Viuff til Lokalavisen.

Som entreprenør har han ofte kontakt med offentlige myndigheder i byggesager:

"Og mit indtryk er faktisk, at det i langt de fleste sager bliver behandlet godt. Der kan altid ske fejl, men jeg synes, at jeg i denne sag har været pokkers uheldig. Jeg kan ikke huske, at jeg i andre sager eller af andre kommuner selv er blevet bedt om at komme med et forslag til en servitut. Det må være kommunens arbejde. Men det gør jeg så, selv om jeg undrer mig. Så sender vi et udkast til kommunen, hvor min rådgiver beder om eventuelle kommentarer, men som bliver underskrevet uden at kommunen kommenterer det. Så er det først lang tid efter, nogen pludselig opdager, at der er noget i vejen. Det synes jeg er meget dårligt. Herefter beder vi selv om at servitutten bliver rettet, så den er i overensstemmelse med, hvad der gælder for andre grundejere" konstaterer Niels Martin Viuff.

arrow Borgmester: Det må ikke ske igen
30. september 2020 kl. 07:52 Opdateret: kl. 14:16
arrow Overså indhold i kontroversiel aftale
30. september 2020 kl. 07:52 Opdateret: kl. 14:17
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?