29. oktober 2020
Cecilie Jepsen-Sølvhøj er på plads i de nyindrettede lokaler i Jernbanegade.
gallery icon

Se billedserie

Cecilie Jepsen-Sølvhøj er på plads i de nyindrettede lokaler i Jernbanegade.
Foto: hgg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fra Insta til fysisk butik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra Insta til fysisk butik

Cecilie Jepsen-Sølvhøj har siden foråret haft en webshop med tørrede blomster. Nu åbner hun også en fysisk butik

Lokalavisen Frederikssund - 29. september 2020 kl. 09:09
Af Henrik Gregersen

Internettet behøver ikke nødvendigvis medføre butiksdød i den fysiske verden.

Tværtimod.
Det er Cecilie Jepsen-Sølvhøj og hendes begejstring for tørrede blomster et bevis på.

1.600 følgere på instagram er nemlig den direkte årsag til, at hun nu springer ud som selvstændig blomsterhandler i Jernbanegade.

Ikke bare fordi cirka halvdelen af følgerne er blandt kunderne på nettet, men også fordi de har givet hende troen på, at der også er grundlag for at drive en egentlig forretning.

"Da min barsel var overstået i foråret, og samfundet blev lukket ned, sagde jeg mit job som pædagogmedhjælper op og sprang jeg ud i det. Jeg har altid gerne villet være selvstændig, og nu skulle det være," fortæller hun til Lokalavisen.

Lørdag slår hun derfor dørene op til CeRi Flowers i Jernbanegade i Frederikssund.

Fokus er på de tørrede blomsterbuketter.

"Det er det nyeste på markedet lige nu, og det er utroligt populært. Det kan noget, friske buketter ikke kan, og det er der mange der benytter sig af - blandt andet på Instagram, hvor det fungerer rigtig godt. Det er også dét, der skiller sig så meget ud fra de eksisterende blomsterbutikker her, at jeg tror på, at det giver mening at åbne en butik. "

Foruden blomsterne byder butikken også på delikatesser, ligesom det er muligt at købe værtindegaver og gavekurve i en prisklasse, hvor alle kan være med.

Butikken har åbent hver dag med undtagelse af søndag:

"Hvordan åbningstiderne skal være afhænger af de erfaringer, vi får i den kommende tid," siger den nybagte butiksejer.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?