26. oktober 2020
Sværdkampe, ild, røg og damp kommer der ikke noget af i år på Vikingescenen i Frederikssund, da årets Vikingespil er aflyst. Arkivfoto: Frederikssund Vikingespil
Sværdkampe, ild, røg og damp kommer der ikke noget af i år på Vikingescenen i Frederikssund, da årets Vikingespil er aflyst. Arkivfoto: Frederikssund Vikingespil
Foto: HENRIK SCHWARZ 26870180
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Formand om aflysningen af årets vikingespil: "Vi håbede til det sidste"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Formand om aflysningen af årets vikingespil: "Vi håbede til det sidste"

Først brændte Gimle, og nu er årets vikingespil blevet aflyst. 'En absurd situation', siger Frederikssunds vikingernes formand Camilla Dupont. Nu håber hun, at publikum vender stærkt tilbage næste år, hvor vikingespillet har 70 års jubilæum

Lokalavisen Frederikssund - 07. april 2020 kl. 13:25
Af Birgitte Masson

Chokket over branden i vikingebygningen Gimle havde så småt lagt sig, og gløderne var lige døet ud, da endnu en mavepuster ramte Frederikssunds vikinger. For mandag aften meddelte statsminister Mette Frederiksen, at alle festivaller og markeder var aflyst til og med august.

arrow Læs også: Første sommer uden vikingespil

Med andre ord rammer det årets vikingespil i Frederikssund, der dermed også er aflyst.

"Vi har jo længe haft en mistanke om, at vikingespillet ville blive aflyst, og det lader til, at det også gælder vores sommermarked," siger formand for Frederikssund Vikingespil Camilla Dupont og fortsætter:

"Lige nu er det hele lidt hektisk. Vi har omkring 52 udvalg og funktioner, som nu skal tilpasse sig situationen. Noget giver sig selv, og noget kræver flere geværgreb."

Formanden fortæller, at man netop var begyndt på online læseprøver, scenografen var gået i gang med at bygge scenen, og der var lagt en slagplan for, hvordan man skulle skaffe 270 dragter til årets forestilling, efter de 500 dragter var gået op i røg i forbindelse med branden i Gimle.

Endelig havde man sørget for at lave aftaler med alle produktionsgrupper, så man vidste, hvornår man senest kunne trykke på start-knappen, for at kunne være klar til årets vikingespil. Nu er alt skudt til hjørne.

Økonomisk øretæve

Årets vikingespil 'Skjoldunge', skulle være spillet fra 19. juni til 12. juli. Det er nu udskudt til 2022, og det er der en særlig grund til, fortæller Camilla Dupont:

"Til næste år har Frederikssund Vikingespil 70-års jubillæum. I den forbindelse har vi afholdt en manuskriptkonkurrence, som vi har besluttet at holde fast i, så vinderne får mulighed for at opføre stykket som planlagt til næste år."

Ifølge Camilla Dupont har man endnu ikke set på de økonomiske konsekvenser som følge af aflysningen i år.

"Selvfølgelig er det en økonomisk øretæve. Men mange står værre, end vi gør. Heldigvis har vi en opsparing, som skulle gøre os i stand til at klare en regnvejrssæon, og som var lagt til side til jubilæet. Den ryger nu. Men vi må se på, hvad der findes af hjælpepakker, som vi kan søge."

Camilla Dupont fortæller, at en anden udfordring lige nu er, hvordan og hvor meget forsikringen dækker efter branden i Gimle.

"Vi er i tvivl om, hvordan forsikringssagen falder ud. Vi har et godt samarbejdet med forsikringen. Men der er lang vej, før vi kan sætte spaden i jorden til genopbygningen," siger Camilla Dupont og tilføjer:

"Det er i det hele taget en absurd situation vi står i. Gimle er brændt, vi må aflyse årets vikingespil, vi har aldrig prøvet at aflyse en sæson, og så har vi et jubilæum til næste år, som vi skal forholde os til."

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?