5. juni 2020
Hverken FIK eller ORI ønsker at forlade deres nuværende faciliteter til fordel for Idrætsbyen.
Hverken FIK eller ORI ønsker at forlade deres nuværende faciliteter til fordel for Idrætsbyen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fodboldklubber siger nej til planlagt idrætsby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fodboldklubber siger nej til planlagt idrætsby

Begge Frederikssundklubber vil blive på nuværende anlæg

Lokalavisen Frederikssund - 11. maj 2020 kl. 11:52
Af Henrik Gregersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Planerne om at etablere en egentlig idrætsby ved den kommende svømmehal i Frederikssund har fået en særdeles lang og besværlig fødsel.

arrow Læs også: DEBAT: Svar om idrætsbyen

Og én af de helt store aktører, fodboldklubben FIK, melder nu efter et par år med uklarhed om Idrætsbyens omfang og karakter klart ud.

Hvor klubben tidligere har været positive overfor planerne - eller i hvert fald accepteret det, som formand Jacob Levin formulerer det - om at flytte fra det nuværende stadion på Kalvøen, er støtten til det storstilede sports-projekt nu væk.

Det fremgår af et brev, klubbens formand Jacob Levin sammen ORI-formand Claus Larsen, har sendt til byrådet.

Tilsammen repræsenterer de cirka 1.000 fodboldspillere.

"Vores budskab er ganske kort, at vi ikke ønsker at ORI og FIK bliver en del af idrætsbyen. Vores klubber har tilsammen næsten 200 års historie forankret i de huse og på de baner, som igennem generationer har begejstret og aktiveret byens borgere i alle aldre. Traditioner og kulturer er dybt forankret på Bjergvejen og Kalvøvej, og klubhusene fungerer som lokale forsamlingshuse med en lang række aktiviter som fællesspisning, afslutningsfester og forældre arrangementer. Vores klubhuse og øvrige faciliteter skaber tilhørsforhold, relationer og nærhed, og vi mener, at det vil gå tabt i en idrætsby," hedder det i mailen, der er sendt forud for årets budgetforhandlinger.

I stedet for at afsætte penge til fodbold-faciliteter i Idrætsbyen foreslår de, at der bruges penge på vedligeholdelse og udvikling af de nuværende faciliteter.

"Vi har vendt det med vores medlemmer, og herfra er meldingen, at FIK er godt tilfreds med at ligge, hvor man gør. Både hvad angår anlæg og placeringen i nærheden af stationen," lyder det fra FIK-formand Jacob Levin.

ORI har hele tiden vendt sig mod flytningen fra klubbens eksisterende anlæg på Bjergvejen.

Sådan lyder ønsket fra FIK og ORI

"Det er vores vurdering, at der inden for et år eller to bør foretages følgende investeringer i vores anlæg:

o En 11 mands kunststofbane i ORI, hvilket vil muliggøre fodbold i klubben året rundt og desuden aflaste kunststofbanen i FIK

o Nyt tæppe på FIK kunststofbanen, det nuværende har nået sin tiårs levetid

Derudover er følgende investeringer tiltrængte:

o Almindelig renovering af banen på Pedersholm og ORI's grusbane

o Forstærkning af de nuværende lysanlæg på Bjergvejen til LED-belysning og lys på bane 3 i FIK. Dette vil give de bedste dame- og herrehold
mulighed for at træne på græs i oktober, mens deres turneringer stadig er i gang

o Renovering af lysanlægget på FIK's kunststofbane, som efter stormen Bodil lider en smule af ustabil drift"

arrow DEBAT: Gentænk idrætsbyen
19. maj 2020 kl. 09:57 Opdateret: kl. 09:57
arrow DEBAT: Demokrati vendt på hovedet
16. maj 2020 kl. 07:21 Opdateret: kl. 12:29
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?