7. juni 2020
Du kan bruge noget af påskeferien på at gøre terrassen forårsklar.
Du kan bruge noget af påskeferien på at gøre terrassen forårsklar.
Foto: Julie Vöge
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fem ting du kan ordne i påsken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fem ting du kan ordne i påsken
Lokalavisen Frederikssund - 09. april 2020 kl. 10:06
Af Malte Abildgaard Christensen og Louise Skøtt Gadeberg, Videncentret Bolius
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

påske Mange har i påsken tid til at kaste sig over mindre gør det selv-projekter, der syltes i hverdagen. Vi har fundet fem ting, du kan hygge dig med at lave i hus og have i påsken.

1. Slib din køkkenbordplade
Ser din køkkenbordplade af træ slidt og medtaget ud? Så kan du selv få den flot igen ved at slibe den. Det tager lidt tid, så sørg for at vælge en dag, hvor du ikke skal bruge køkkenet.

2. Gør terrassen klar til foråret

Efter vinterens kulde kribler det i mange for at komme ud i haven igen. Og for mange omfatter det også en tur ud på terrassen, når varmen og solen begynder at melde sig. Påsken er derfor en god tid til at gøre terrassen klar.

Har du en stenterrasse kan du for eksempel fikse nedsunke fliser eller skifte knækkede fliser.

Har du en træterrasse kan du med fordel rense den og eventuelt give den træbeskyttelse. Derudover bør du tjekke for råd og løse skruer og søm.

3. Brug påskeferien i haven
Vil du hellere helt ud i haven og have jord under neglene, er påsken en tid med masser af haveopgaver.

Det er især oplagt at luge ukrudt og bekæmpe dræbersnegle. Men hvis frosten er på vej væk, kan du også rydde op i bedene, klargøre køkkenhaven, gøde haven og slå græsplænen.

4. Tjek dit hus efter vinteren
Vintervejret kan gøre stor skade på din bolig. Derfor bør du i forårsmånederne tjekke dit hus efter for skader, så de ikke udvikler sig.

Når frost og sne er væk, bør du tjekke tag, skorsten, inddækninger, tagrender, nedløbsrør, facader, gavl, sokkel, vinduer og døre samt kloak og brønd. Selve tjekket tager ikke mange timer og kan redde dig for fremtidigt besvær og dyre regninger.

Er der skader, kan du eventuelt selv reparerer dem, eller du kan hyre en håndværker, især ved større skader.

5. Mal indenfor i påskeferien
Trænger det indvendige af huset til en opfriskning, kan du med fordel male indendørs i påsken. Brug især god tid på forarbejdet, det giver det klart bedste resultat.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?