29. november 2020
214.175 kroner lykkedes det 'kalenderpigerne' med Carole Bergh fra Jægerspris i spidsen at indsamle til Knæk Cancer. Foto BM
gallery icon

Se billedserie

214.175 kroner lykkedes det 'kalenderpigerne' med Carole Bergh fra Jægerspris i spidsen at indsamle til Knæk Cancer. Foto BM
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Carole og Erik satte Jægerspris på landkortet: Skaffede næsten en halv million kroner til kræft-kamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Carole og Erik satte Jægerspris på landkortet: Skaffede næsten en halv million kroner til kræft-kamp

Det lykkedes Erik Christiansen alias Kræmmer Erik og Carole Bergh fra Jægerspris hver især at indsamle mere end 200.000 kroner til Knæk Cancer

Lokalavisen Frederikssund - 26. oktober 2020 kl. 13:02
Af Birgitte Masson

"I morgen skal jeg bare være i pyjamas hele dagen," sagde en træt men taknemmlig Carole Bergh til sin mand sent lørdag aften. Det var få minutter efter kulminationen på et efterår, hvor hun, i de fleste af døgnets vågne timer, havde dedikeret sin tid til at samle penge ind til Knæk Cancer. Ialt lykkedes det at indsamle 214.175 kroner til det vigtige formål. Beløbet kommer fra donationer og salget af 1000 årskalendere. Men hun var ikke alene om det.

Forinden havde hun fundet nogle skønne, modne kvinder i alderen halvtreds plus, som havde mistet et familiemedlem til cancer, eller som selv havde oplevet sygdommen på egen krop. Sammen med disse kvinder lavede hun en årskalender for 2021, hvor kvinderne prydede hver måned, uden ret meget tøj på kroppen.

"Jeg har to agendaer med dette projekt," fortalte Carole Bergh til Lokalavisen tilbage i september måned.

"Først og fremmest ønsker jeg at være med til at støtte kampen mod kræft. Men jeg vil også gerne slå et slag for, at selvom man mangler et bryst, kan man stadig være smuk. I kalenderen har vi hele palletten, vi er alle slags kvinder repræsenteret, som er smukke på hver vores måde."

Det var før, kalenderen overhovedet var færdigtrykt. Alligevel var donationerne til Knæk Cancer indsamlingen for kalenderen allerede oppe på 36.000 kroner. Og siden da er det gået stærkt, blandt andet takket være de tolv kvinders ihærdige indsats.

"Jeg er så overvældet," siger Carole Bergh, da Lokalavisen fanger hende over telefonen mandag morgen. Hendes stemme er en smule hæs. Men den har også været på overarbejde med højlydt snak og masser af grin de seneste dage. Og særligt lørdag aften, hvor det store Knæk Cancer show løb over skærmen på TV2.

"Lørdag aften var vi 'kalenderpiger' samlet hjemme hos mig. Min søn, der er kok var der med sin partner for at lave mad til os. Og mellem teknikere fra Nordisk Film, som kom hjem hos os, ventede vi på, at komme på skærmen i liveshowet," fortæller Carole Bergh, som kun ærgrer sig over en enkelt lille detalje i løbet af aftenen, nemlig at værten kom til at sige Juelsminde i stedet for Jægerspris, da kalenderpigernes indsamling skulle præsenteres.

Seerne kunne ringe ind

Men et andet sted i kommunen lykkedes det at få postnummeret 3630 på landkortet. For længst mod nord i Hornsherred, havde Erik Christiansen, måske bedre kendt som Kræmmer Erik, fra Fantastiske Fund i Kulhuse fået mulighed for at overbringe det samlede beløb fra tv-serien Fantastiske Hammerslag til Kræftens Bekæmpelse. I alt 228.690 kroner blev det til.

"Jeg blev spurgt, om jeg havde lyst til at sidde i callcentret uder det store Knæk Cancer show, hvor seerne kunne ringe ind og donere midler til det gode formål. Og selvfølgelig sagde jeg ja til opgaven," fortæller Erik Christiansen, der selv har oplevet at have kræftsygdommen tæt på.

"Der har været flere dødsfald i familien og vennekredsen, hvor årsagen var kræft. Det er en sygdom, der rammer i flæng, og alle håber jo, at man en dag finder en måde, der kan helbrede os fra denne uhyggelige sygdom, og det kræver mange penge."

Det samlede beløb til Knæk Cancer endte på 139 mill. kroner. Det stod klart, da det fire timer lange show var slut lørdag aften.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?