28. oktober 2020
Bo Lauritzen har siden 1. september været varehuschef i Føtex i Frederikssund. Foto: hg
Bo Lauritzen har siden 1. september været varehuschef i Føtex i Frederikssund. Foto: hg
Foto: hgg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bo er ny chef i Føtex: Bedre plads til de bløde værdier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bo er ny chef i Føtex: Bedre plads til de bløde værdier

Bo Lauritzen overtog 1. september chefstolen hos Føtex i Frederikssund

Lokalavisen Frederikssund - 26. september 2020 kl. 11:15
Af Henrik Gregersen

Efter fire år som chef for Føtex på Ro's Torv i Roskilde, har 37-årige Bo Lauritzen nu i en lille måned stået i spidsen for det lokale Føtex-varehus ved havnen i Frederikssund.

Og allerede nu har han mærket nogle af forskellene:

"Dem er der flere af. Én ting er placeringen. I et center man mang mange centerkunder, der lige handler, når de alligevel er i centret. Her har man fortrinsvist kunder, der aktivt vælger at tage i Føtex. Men der er også den forskel, at dén type kunder gerne vil have en mere personlig service i stedet for bare at komme hurtigt igennem. Noget handler om placeringen i et center eller som et selvstændigt varehus. Men også om kunderne. Jeg oplever flere her, der gerne vil hilse, end jeg gjorde i Roskilde," konstaterer han overfor Lokalavisen Frederikssund.

Skiftet fra Roskilde til Frederikssund var ikke et led i et stor forkromet karriereplan.

"Men der skete nogle rokader internt, og min chef mente, mine kompetencer kunne komme godt i spil her. Og efter at have tænkt over det, bestemte jeg mig for, at give det en chance. Når man har været chef et sted i flere år, kan man være leder på én måde. Når man kommer til et nyt sted, er det super spændende at arbejde med de forskelligheder, man møder ved et skifte. Nogle gange skal man turde give sig selv en udfordring for at komme videre," siger Bo Lauritzen.

Ikke så synligt for kunderne

Ikke så synligt for kunderne
For kunderne vil forandringerne formentlig ikke være så tydelige:

"Vi har som varehuschefer selvfølgelig nogle forskellige ting, vi lægger vægt på. Her vil kunderne nok opleve nogle forandringer ved indgangsområdet, hvor jeg gerne vil have gode plads. Der er også noget med disponeringen af selve butikken. Men det er en veldrevet butik i en positiv udvikling, jeg kommer til. Der var vækst i forvejen, og dét har coronaen sat endnu mere fart på. Den har ændret vores indkøbsvaner, og mit indtryk er, at det i den sammenhæng er en fordel, at vi har så mange kvadratmeter, at man oplever, at her er god plads," forklarer han.

Coronaen har dog også haft andre betydninger for den lokale Føtex end 'bare' en højere vækstrate:

"Det har også tydeligtgjort, at vi nu er en rundere virksomhed, end tidligere. Vi har i Sallinggruppen nu en ejer, der lægger mere vægt på CSR (virksomheders sociale ansvar, red.). Det har haft betydning for nogle af medarbejderne under Corona-nedlukningen i foråret, det har betydning for vores donationer, og det har betydning for vores involvering i forskellige projekter. Vi giver mere tilbage til kunderne, end tidligere, hvor der alene var fokus på bundlinien. For mig er det et godt eksempel, at man valgte at gemme cigaretterne væk, selv om det kostede omsætning. Vi har råd til at tage ansvar, og den vej kan jeg rigtig godt lide," opsummerer han.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?