23. februar 2020
"Jeg læser rigtig meget," siger Laiff Pedersen med en gammel, fransk udgave af Odysseus rejse i Middelhavet foran sig. "Det holder mig i gang." Foto: BM
"Jeg læser rigtig meget," siger Laiff Pedersen med en gammel, fransk udgave af Odysseus rejse i Middelhavet foran sig. "Det holder mig i gang." Foto: BM
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bankmanden der blev zoneteraput: 20 år med Helsemesse - og Laiff

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bankmanden der blev zoneteraput: 20 år med Helsemesse - og Laiff
Opdateret 11. februar 2020 kl. 11:47
Lokalavisen Frederikssund - 11. februar 2020 kl. 11:40
Af Birgitte Masson
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er umiddelbart langt mellem renter, refinansiering, realkreditlån, og hvad der ellers hører til bankverdenen, til alternative behandlingsformer og alternativ livsforståelse.

Ikke desto mindre var det et skift, som nu 86-årige Laiff Pedersen tog, da han sagde farvel til 29 år i banken, for i stedet at uddanne sig til zoneterapeut og efterfølgende etablere Helsemessen i Jægerspris, for nøjagtigt 20 år siden.

"I slutfirserne var der mange bankfusioner og deraf fyringer. Jeg tænkte, at det var nu, hvis jeg skulle skifte spor til noget helt andet," fortæller Laiff Pedersen, som inden da havde fået øjnene op, for hvad zoneterapi kan.

"Det er en slags massage, hvor man har et nogenlunde billede af kroppen, når man ser de to fødder ved siden af hinanden. Zoneterapi kan hjælpe på en bred vifte af dagligdags problemer," fortæller Laiff Pedersen.

Han blev uddannet zoneterapeut hos Iris Serup, som var den første zoneterapeut i landet, og så gik han ellers all-in på den alternative behandlingsform.

"Jeg åbnede klinik herhjemme på Bakkedraget. Men som nystartet, og tilmed nytilflytter, kendte jeg ingen i byen. Det var i virkeligheden derfor, jeg startede Helsemessen i Rejsestalden. For jeg havde brug for et netværk."

Laiff Pedersen fandt dog hurtigt ud af, at der ikke var nok zoneterapeuter til, at han kunne stable en messe på benene udelukkende med zoneterapi;

"Jeg indså, at jeg måtte sprede det ud til andre andre alternative behandlingsformer."

Helsemessen blev hurtigt et tilløbsstykke, og hvor Laiff Pedersen i starten kun koncentrerede sig om zoneterapiens verden, blev han med tiden også interesseret i at kunne hjælpe folk med deres problemer ved hjælp af øreakupunktur, klang-massage og Iris-analyse, sidstnævnte er hvor man læser øjets iris, og er en metode til at afdække sygdom eller problemer i kroppen.

I dag behandler Laiff Pedersen ikke længere.

Interessen er der dog stadig, og man fornemmer en vis stolthed, da han viser rundt i sit behandlerrum på matriklen, som stadig står, som var det i brug.

"Fingrene er brugt," siger han, og rækker sine ellers velplejede hænder frem. Laiff Pedersen fortæller, at han dog stadig vil være at finde til årets Helsemesse i Rejsestalden. For første gang som gæst.

"Helsemessen er mit barn. Og man kan kun være glad, når ens børn trives og har det godt."

Laiff Pedersen havde ikke forestillet sig, at han, 20 år efter den første Helsemesse, ville sidde her og se, hvordan den virkelig blomstrer.

"Der har altid været behandlere på venteliste, fordi der ikke var plads i Rejsestalden. Jeg kan ikke lade være med at være en lille smule stolt over det."

Årets Helsemesse finder sted i Rejsestalden, Jægerspris den 15.-16. februar klokken 10-16. Her kan man møde behandlere fra lokalområdet og opleve en bred vifte af behandlinger i form af blandt andet akupunktur, zoneterapi, biopati, face lifting, sjælslæsning, clairvoyance og medieskab, omniterapi og Body-Sds. Derudover er der diverse salgsboder. Der er gratis adgang