3. december 2020
Jytte Boas nåede at fejre diamantbryllup med sin mand.
gallery icon

Se billedserie

Jytte Boas nåede at fejre diamantbryllup med sin mand.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 91-årige Jytte Boas skruer op: 'Er vild og blodig med musik'

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

91-årige Jytte Boas skruer op: 'Er vild og blodig med musik'

Hun er livlig og glad for musik og for andres menneskers
selskab. Men siden mandens død for fem år siden er huset
blevet lige stille nok. Nu glæder Jytte Boas sig til at komme
på plejehjem

Lokalavisen Frederikssund - 01. november 2020 kl. 08:00
Af Anne Lønstrup

Fem gange hver dag har Jytte Boas fra Jægerspris besøg af hjemmehjælpere, der assisterer hende med påklædning, afklædning, vask og andre fornødenheder.

arrow Læs også: Skal betale tusindevis af kroner for at hjælpe andre: Charlotte fik en mavepuster

Selv sidder hun mest i sin stol i stuen, for hun kan kun komme rundt i sit hus ved hjælp af rollator, og skal hun på gaden, er det i kørestol. Hendes syn er meget dårligt, og de engang så smukke pianisthænder er krogede af gigt.

Det kunne godt gøre én lidt trist. Men ikke Jytte Boas. Trods sine trængsler er hun fuld af liv og glæde, og derfor har hendes læge og en af hendes medhjælpere foreslået, at hun blev interviewet her i Lokalavisen.

"Min læge synes, at jeg er meget kvik, og at det ville være godt for andre at læse om én på 91 år, der påskønner livet," siger hun.

Mange af hendes jævnaldrende er døde, og hendes mand gennem 63 år, Carljohan, gik bort for fem år siden. Men modgang får ikke Jytte Boas til at tabe sit livsmod.

"Hvis jeg er åndsfrisk nok, vil jeg gerne blive 100 år. Jeg har det jo godt. Jeg har gode hjælpere, så man er ikke alene. Ikke alene, men ensom. Er det ikke det, man siger?" spørger hun.

Har udført sin borgerpligt

Hun er indstillet til en plejehjemsplads, og hun håber, at hun kan flytte derhen inden jul. For hun savner selskab og har ikke lyst til bare at "sidde til pynt", som hun siger.

"Jeg er og har altid været lidt af et selskabsmenneske. Min mor var 41 år, da de fik mig - 21 år efter min ældste søster - og jeg blev meget forkælet."

Hun skruer stadig op for musikken hver dag, for Jytte Boas er, siger hun selv, "vild og blodig" med musik. Hendes kusine var oprettesangerinden, Gurli Gilda, og hende fulgte Jytte rundt på teatrene - både foran og bagved scenerne.

"Vi havde et tæt forhold, og jeg savner hende. Hun var en smuk pige og sang vidunderligt. Jeg er selv uddannet pianist på Det Kongelige Musikkonservatorium, og jeg har spillet til gymnastikhold, til selskaber og fest i masser af år. Jeg savner ikke at kunne spille, for jeg har gjort det godt og har haft et godt liv. Jeg kan ikke røre de åndssvage fingre mere på grund af gigt, men jeg har udført min borgerpligt ved klaveret, så det er i orden," siger hun.

Hun gik hjemme med sine to sønner, mens hendes mand arbejdede som vvs-mand, og senere tog hun også arbejde som advokatsekretær.

"Kan du stenografere," spørger hun. "Det kunne jeg."

Smed hele balladen ud

I mange år boede familien i Lyngby, og Jytte Boas elskede den by, men hendes mand ønskede at flytte til Over Dråby Strand, hvor de havde bygget sommerhus i 1967.

"Så da min mand fyldte 60 år i 1988, flyttede vi. Jeg havde en tåre på kinden, mens vi kørte herop. Men jeg gjorde det for hans skyld. Jeg er god nok på bunden," smiler hun. Da hun og Carljohan i 2008 flyttede ind på Parkvej, hvor hun bor i dag, ryddede de grundigt op i deres ting.

"Jeg kan stadig huske, at vi sad på gulvet og sorterede i mine noder og vores breve. Vi fyldte fem affaldssække og smed hele balladen ud. Børnene gider jo ikke at have sådan noget. Jeg ser nøgternt på det."

Siden har Jytte Boas også foræret mange af sine værdier til børnene, siger hun.

"Jeg skal ikke have noget med i graven. Mange pensionister gemmer værdifulde ting under gulvtæpperne, men jeg synes, det er bedre at dele ud, mens man lever."

Hans sidste ord

Jytte og hendes mand nåede at holde diamantbryllup.

"Det var et godt ægteskab, og han var en fantastisk far for vores to sønner. Ork ja, der fandtes ikke bedre mand, men jeg påskønnede det måske ikke altid, mens han var her. Er vi kvinder ikke sådan? Sådan var vi i vores generation, man viste ikke altid sine følelser," siger Jytte Boas.

Carljohan fik parkinsons sygdom, men hans hoved var kvikt til det sidste.

Da han blev indlagt på hospitalet, sad jeg hos ham og holdt ham i hånden 12 timer hver dag fra fredag til tirsdag. Da vi kunne se, at livet var ved at ebbe ud, rejste han sig halvt op i sengen og sagde til mig:

"Jeg elsker dig."

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?