3. juni 2020
Riv græsplænen godt igennem. Foto: Torben Klint
Riv græsplænen godt igennem. Foto: Torben Klint
Foto: Torben Klint
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 10 gode råd til haven i april

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

10 gode råd til haven i april
Opdateret 28. marts 2020 kl. 21:16
Lokalavisen Frederikssund - 28. marts 2020 kl. 18:38
Af Kim Gregersen Videncentret Bolius
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvordan kommer du i gang med køkkenhaven? Hvad skal gødes og beskæres? Og hvordan kommer du af med huller og visne steder i græsplænen? Se her de 10 gode råd til haven i april:

1. Læg kompost ud i haven. Læg 2-4 cm kompost ud i bede og under hække. Det forbedrer jorden. Gør det hvert eller hvert andet år.

2. Riv græsplænen og fjern blade og kviste, inden du slår græsplænen første gang i foråret. Slå først plænen, når græsset begynder at gro. Klip første gang med en klippehøjde på ca. 3-4 cm, så græsset kommer godt i gang med at gro. Gå ned til ca. 2 cm de efterfølgende gange.

3. Fyld huller og visne steder i græsplænen med en 'topdressing'. Bland to dele kompostmuld med en del sand og græsfrø til en gennemsnitlig plæne. Stamp let ovenpå bagefter.

En god huskeregel er at gå i gang med plænen, når græsset så småt er tøet op og begyndt at vokse igen.

4. Giv roser og lavendler en kraftig beskæring. Du kan også nedskære stauder nu.

5. Plant ud, så snart jorden ikke længere er hård af frost.

Vand nyplantede, barrodede planter i tørre perioder. Rodstik større planter og forbered dem til en flytning til efteråret. Del og omplant stauder, og flyt afblomstrede forårsløg.

6. Så i køkkenhaven, når martsviolen blomstrer, og ukrudtet for alvor vokser, for så har jorden nået en temperatur på 6-7 grader. Læg evt. klar plastik ud på jorden de steder, du skal så, 14 dage før, så jordtemperaturen bliver endnu højere.

7. Forspir mere varmekrævende planter som bønner, majs, squash og græskar i drivhus eller i vindueskarmen. Opblød frøene i vand, inden du sår dem.

8. Pod frugtræer i begyndelsen af april. Podekvistene skal dog være skåret af i januar.

9. Slip for meget ukrudt: Fjern alle små spirer, træk store ukrudtsplanter op, grav køkkenhaven igennem med en havegreb og fjern alle ukrudtsrødder, du finder.

10. Udnyt varmen i et uopvarmet drivhus allerede nu. Så for eksempel tidlige gulerødder, salat, spinat og krydderurter.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?