14. juli 2020
Cirkus Baldoni vender tilbage til Ølstykke med et sprængfyldt show. Pressefotos
gallery icon

Se billedserie

Cirkus Baldoni vender tilbage til Ølstykke med et sprængfyldt show. Pressefotos
Foto: Veijo Lindgren
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tilbage efter corona: Cirkus Baldoni kommer til Ølstykke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tilbage efter corona: Cirkus Baldoni kommer til Ølstykke

Teltet rejses senere på måneden ved Ørnebjerg ridestadion på Ørnebjergvej i Ølstykke

Lokalavisen Egedal - 02. juni 2020 kl. 07:10
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Cirkus Baldoni kører atter på de danske landeveje.

Det oplyser man i en pressemeddelelse.

Cirkus Baldoni gæster Ølstykke torsdag den 25. juni kl. 17.00. Teltet rejses ved Ørnebjerg ridestadion på Ørnebjergvej.

"Vi i Cirkus Baldoni følger naturligvis regeringens retningslinjer nøje. Vi har opsat håndspritautomater flere steder på Cirkuspladsen, alle medarbejdere i billetsalg, kiosk og café arbejder med handsker på. Yderligere er der opsat plexiglas i kiosk, café, samt imellem logerne i teltet. Vi har taget hver anden stolerække ud af teltet. Ved bestilling af pladser bliver to stole ved siden af Jer automatisk optaget således, at der holdes god social afstand til alle gæster i teltet. Alle stole og overflader bliver grundigt sprittet af inden hver forestilling. Vi har taget alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at passe godt på jer," lyder det fra Cirkus Baldoni.

Man har valgt at kalde årets show "Power". I år byder man som altid på en bred vifte af fantastiske artister, som man har hentet fra stort set alle egne af Europa.

Ingen dyr

"Som de sidste mange år er showet helt uden dyr, så hvis I ønsker at se dyr optræde, skal der ikke købes billet her. Ønsker I derimod at se et fantastisk show, med internationale top artister, smukke kvinder, sjove klovner, seje akrobater, samt en af verdens stærkeste mænd så kan I roligt sætte Jer tilbage i stolene og lade Jer føre ind i en uovertruffen magisk verden. Vores artister er specielt udvalgt til at give Jer kære publikum en oplevelse i absolut særklasse," lyder det fra Cirkus Baldoni.

Hele vejen fra Ukraine har man hentet en af verdens absolut stærkeste mænd, nemlig Denis. Man vil blandt andet se ham trække en stor 4-hjulstrækker ind i manegen, blot med tænderne, men ikke nok med det, efterfølgende vil den samme 4-hjulstrækker køre direkte hen over ham, imens han ligger på manegegulvet.

Fra Belgien kommer smukke Martyn, en sand kunstner på sit felt, nemlig quickchange. Med en ynde og charme samt et uovertruffen musikalsk talent virker hun som en virtuos orkan.

"Vi har været en tur i Tjekkiet hvorfra vi møder superakrobaten Michail, der senest kom hele vejen i "Tjekkiet har talent". I vil med egne øjne se hvorfor.

Vi har naturligvis også smukke kvinder der udover at lave halsbrækkende stunts i luften også mestrer hula hoop kunsten til fulde. Intet show uden klovner, som altid har vi hylende morsomme klovner med, som vil få Jer til at grine hjerteligt, også længe efter I har forladt teltet. Selvfølgelig er Leonardo også med, han sørger for sammen med direktør Baldoni, at følge Jer sikkert igennem forestillingen," siger Cirkus Baldoni.

Man kan reservere, købe billetter og se meget mere på www.baldoni.dk.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?