24. september 2020
Den kommunale madordning i daginstitutionerne, som bliver leveret fra "Fru Hansens Kælder" falder tilsyneladende i både børnene og forældrenes smag. Arkiv
Den kommunale madordning i daginstitutionerne, som bliver leveret fra "Fru Hansens Kælder" falder tilsyneladende i både børnene og forældrenes smag. Arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rungende "ja tak" til kommunal børnemad

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rungende "ja tak" til kommunal børnemad

Samtlige daginstitutioner i Egedal vælger at fortsætte med den kommunale frokostordning, der igen ligger på 610 kroner pr. måned

Opdateret 10. august 2020 kl. 07:27
Lokalavisen Egedal - 10. august 2020 kl. 07:10
Af Kennneth Tanzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Forældrene i Egedal Kommunes daginstitutioner vender i stor stil tommelfingeren opad til maden fra "Fru Hansens Kælder".

Det viser resultatet af afstemningen, hvor forældrene fra den 27. maj til den 14. juni har haft mulighed for at fravælge frokostordningen.

Samtlige daginstitutioner valgte dog at sige "ja tak" til børnemaden, og dermed er 31 daginstitutioner samt den selvejende institution Menighedsbørnehaven i Stenløse med i frokostordningen, der træder i kraft fra 1. januar 2021 og løber til og med 31. december 2022.

Mens Skovbørnehaven Tungegården er fritaget fra frokostordningen, da de fortrinsvis benytter skoven som tilbud, så har de private institutioner Karmsten og Stenløse Private Skovbørnehave ikke deltaget i afstemningen.

Institutionerne Blåmejsen, Solsikken og Åkandehaven er nye i den lokale frokostordning, selvom 44 procent af forældrene i Blåmejsen ønskede at fravælge maden fra "Fru Hansens kælder". I Solsikken og Åkandehaven valgte 29 procent af forældrene at stemme imod ordningen.

Fælles for de tre "nye" daginstitutioner er, at de skal have et køkken, som er indrettet efter sundhedsmyndighedernes standarder og krav til anretterkøkkener, men administrationen i Egedal Kommune har en plan for finansieringen.

Efter afstemnings-resultatet i 2016 blev der nemlig afsat en anlægsramme på 3,8 mio. kr. til etablering af syv køkkener i daginstitutioner. To år senere blev der efter afstemningen om kommunal frokost afsat en anlægsramme på 3,0 mio. kr. til opgradering af seks køkkener i daginstitutionerne.

Plan for finansiering

Der er dermed et samlet mindreforbrug fra de to anlægsprojekter på 854.000 kr., som nu er afsat som rådighedsbeløb til etablering af køkkenfaciliteter i daginstitutionerne Blåmejsen og Solsikken i 2021.

Etableringen af køkkenfaciliteter i de tre daginstitutioner forventes dog at overstige 854.000 kr., så administrationen vil udarbejde en indstilling til Planudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet om dels fremrykning af de afsatte 854.000 kr. fra 2021 til 2020 og dels finansiering af yderligere cirka 500.000 kr., som køkkenet i daginstitutionen Åkandehaven vurderes at koste.

Udgiften til Egedals frokostordning er forældrefinansieret, og forældrene er i forbindelse med afstemningen blevet informeret om, at den forventede takst for frokostordningen 2021 antager cirka 610 kr. pr. måned, som er på linje med den nuværende takst.

Har debatten om sexisme taget overhånd?