1. oktober 2020
"Vi er helt enige om kursen og retningen. Den er vi sammen om, og vi glæder os til at kunne skabe et nyt parti, der ikke er underlagt en ideologi og en landspolitisk linje inde fra Christiansborg," lyder det fra Bettina Zarp (yderst til venstre), Ulrik John Nielsen og Helle Anna Elisabeth Nielsen.
"Vi er helt enige om kursen og retningen. Den er vi sammen om, og vi glæder os til at kunne skabe et nyt parti, der ikke er underlagt en ideologi og en landspolitisk linje inde fra Christiansborg," lyder det fra Bettina Zarp (yderst til venstre), Ulrik John Nielsen og Helle Anna Elisabeth Nielsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politisk bombe: Tre byrødder går sammen om nyt parti

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politisk bombe: Tre byrødder går sammen om nyt parti

Løsgænger Ulrik John Nielsen har sammen med DF's Bettina Zarp og Radikales Helle Anna Elisabeth Nielsen stiftet partiet "Lokallisten Ny Egedal". De vil nu skabe et socialt liberalt parti med højt til loftet og med Egedal-borgerne i centrum

Opdateret 12. august 2020 kl. 12:46
Lokalavisen Egedal - 12. august 2020 kl. 10:35
Af Kenneth Tanzer

En regulær bombe er detoneret i Egedal byråd.

arrow Læs også: Borgmester om nyt parti: "Jeg er klar til at samarbejde"

Lokalavisen Egedal kan nemlig afsløre, at løsgænger Ulrik John Nielsen i selskab med DF's Bettina Zarp og Radikales Helle Anna Elisabeth Nielsen stifter et nyt parti ved navn "Lokallisten Ny Egedal".

Dermed mister både Dansk Folkeparti (O) og Egedal Radikale Venstre (B) et byrådsmandat, ligesom det nye parti sætter sejl og lægger fra kaj som Egedals tredjestørste parti.

"Vi er rigtig glade for at kunne præsentere vores nye parti for Egedals borgere. Vi bliver et socialt liberalt parti, som vil tage afsæt i, hvad der er bedst for vores borgere. De skal være i centrum, og de skal inddrages langt mere end det sker i dag. Hos os vil der være højt til loftet, og der vil ikke være ideologiske partibånd og dogmer, som vil stå i vejen for at kunne tilgodese lokale ønsker i løsningerne," lyder det i fællesskab fra Ulrik John Nielsen, Bettina Zarp og Helle Anna Elisabeth Nielsen.

Partiet går officielt i luften i dag (onsdag, red) med hjemmeside og facebookside, mens tiltalenavnet "Lokallisten Ny Egedal" skal behandles på det kommemde byrådsmøde.

Linjen er på plads

"Nu er vi i gang, og så ser vi frem til den videre proces. Vores politiske linje er på plads. Både Helle, Bettina og jeg har brugt mange timer og lang tid på det her projekt, og vi er helt enige om kursen og retningen. Den er vi sammen om, og vi glæder os til at kunne skabe et nyt parti, der ikke er underlagt en ideologi og en landspolitisk linje inde fra Christiansborg. Det giver os frit slag til at sætte en kurs, hvor det lokale er i fokus for Egedals borgere," siger Ulrik John Nielsen.

Han understreger, at han igennem længere tid har haft planer om at stifte et nyt parti.

"Som løsgænger gør man sig en masse tanker, og jeg lagde også en føler ud hos Bettina og Helle for at høre, om de kunne se sig selv i dette projekt. Vi har haft en dialog i et halvt års tid, og så traf vi beslutningen i løbet af sommerferien. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er mit parti, som Helle og Bettina nu bliver en del af. Vi er sammen om det her," siger Ulrik John Nielsen til Lokalavisen Egedal.

Med skiftet til "Lokallisten Ny Egedal", så stiller Bettina Zarp sig op i køen af politikere, der på landsplan vender DF ryggen, men beslutningen skal ikke ses som et fravalg af DF.

Smækker ikke med døren

"Det her handler ikke om, at jeg er utilfreds med kursen på Christiansborg eller i Egedal. Jeg smækker ikke med døren til partiet, og jeg kan stadig få øje på en masse gode kræfter i partiet, men det handler i bund og grund om, at jeg gerne vil prøve noget andet, som jeg kan se mig selv være en del af. Helle, Ulrik og jeg brænder for at skabe et parti, der vil borgerne 100 procent, og så er det bare super spændende at være med til at præge et nyt parti og lægge de første sten. Jeg har tænkt over det her i lang tid, og jeg har mærket efter i maven. Det er det helt rigtige skridt for mig," siger Bettina Zarp.

"Hvordan tror du, at DF vil modtage din beslutning?

"Forhåbentlig vil de udvise forståelse. Jeg går jo ikke i vrede eller nogen i den stil. Jeg foretager et skifte, fordi jeg brænder for det lokale i politik, og det kan jeg bedre få igennem hos "Lokallisten Ny Egedal".

Helle Anna Elisabeth Nielsen lægger ikke skjul på, at det har været en svær beslutning at sige farvel til partiet Radikale Venstre.

"Det er altid svært at sige farvel til et sted, som man har været glad for. Jeg har haft en god tid i partiet, så det er ikke uden vemod at jeg nu forlader den- Når det er sagt, så er denne her udfordring for spændende til at lade ligge, og jeg ser muligheden for at føre den politik, som jeg står for, i det nye parti. Jeg ser virkelig frem til at godt og konstruktivt samarbejde med Bettina og Ulrik John. Jeg kender dem begge rigtig godt, og jeg er overbevist om, at vi kan få skabt en lokalliste med god energi og plads til begejstring, mod og vilje til at kæmpe for det lokale, som betyder så meget for borgerne. Jeg kan se muligheder i det her," siger Helle Anna Elisabeth Nielsen.

"Nogle vil nok kalde jeres beslutning og skifte kontroversielt. Hvad siger I til det?

Bettina: Jeg ser det faktisk ikke som kontroversielt. Jeg har truffet et valg, som måske vil overraske, men det må det så gøre. Jeg kan se mig selv i spejlet, fordi jeg har truffet den rigtige beslutning."

Ikke et protest-parti

Helle: Jeg ser mere skiftet som modigt end kontroversielt, for vi er nået frem til den konklusion, at vi gerne vil sætte en ny kurs for Egedal og borgerne. Vi har den holdning, at musikken er bedst, hvis alle i koret får lov til at synge."

"Hvordan tror I, at byrådet vil modtage jeres nye parti"

Ulrik John: Det er svært at sige, og kun tiden kan vise, hvordan vi bliver modtaget, men vi er ikke et protest-parti, og vi skal ikke ses som en provokation. Nogle vil måske ikke synes om det, og så er der nok nogle, som vil tænke "det er supr godt og modigt". For os ligger fokus ikke så meget på, hvad de andre i byrådet tænker. Vores fokus er på at få en god start og vise borgerne, at vi er klar til at komme med noget nyt og anderledes, hvor de bliver inddraget."

arrow DF og Radikale om Egedal-afhoppere: "Det er meget overraskende"
12. august 2020 kl. 13:06 Opdateret: kl. 12:45
arrow Det vil det nye parti: Mennesket skal før systemet
12. august 2020 kl. 10:34 Opdateret: kl. 10:30
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?