5. august 2020
Ny pris skal hylde det lokale handelsliv. Her ses Helen Kuhre, filialdirektør i Danske Bank Egedal sammen med Lokalavisens salgschef Peter Darum.
Ny pris skal hylde det lokale handelsliv. Her ses Helen Kuhre, filialdirektør i Danske Bank Egedal sammen med Lokalavisens salgschef Peter Darum.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny pris er født: Lokalavisen og Danske Bank kårer "Månedens Detailbutik" i Egedal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny pris er født: Lokalavisen og Danske Bank kårer "Månedens Detailbutik" i Egedal

Læserne kan på Lokalavisens facebookside nominere de lokale butikker, som fortjener at blive hyldet for en god og positiv indsats. Kåringen kulminerer i december med kåringen af "Årets Detailbutik"

Lokalavisen Egedal - 13. januar 2020 kl. 09:08
Af Kenneth Tanzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lokalavisen Egedal og Danske Bank Stenløse er gået sammen om en ny pris, der har til formål at fremme og hylde det lokale handelsliv.

"Månedens Detailbutik" hedder prisen, og titlen siger det hele - hver måned frem til december kåres og hædres en lokal butik fra enten Egedal Kommune eller Jyllinge.

Hvilke butikker der skal løbe med diplom, blomster og hædrende omtale, er op til Lokalavisens læsere, for det er læserne, der på Lokalavisens facebookside kan nominere en butik til prisen. Derefter vil et dommerpanel finde vinderen på baggrund af læsernes indstillinger.

Prisen, der sidste år gjorde sit indtog i Frederikssund Kommune, bliver mødt med begejstring hos Helen Kuhre, der er filialdirektør i Danske Bank Egedal.

"Først og fremmest lægger vi vægt på vores samarbejde med det lokale handelsliv. Det er vigtigt at holde liv i de mange butikker i lokalområdets byer. Vi ser det som en vigtig rolle, at vi er til gavn for lokalsamfundet. Vi skal hjælpe til, hvor vi kan, og det gør vi ved at være en aktiv medspiller af denne pris. Vores kunder bruger det lokale butiksliv, så det er oplagt at være en del af en lokal kåring," siger Helen Kuhre, som tror og håber, at prisen bliver en succes i Egedal og omegn.

Kæmpe indsats

"Jeg ved, at prisen har fået en god start i Frederikssund, og det er også mit indtryk, at prisen vil give noget for de lokale Egedal-butikker. Man kommer jo lidt på "landkortet", når man løber med prisen, og for den enkelte butik kan det have stor betydning," siger filialdirektør Helen Kuhre.

Peter Darum, salgschef på Lokalavisen Egedal, glæder sig til at rulle prisen ud i Egedal.

"Med kåringen af "Månedens Detailbutik", ønsker vi som lokalavis at prise og synliggøre de mange selvstændige erhvervsdrivende, der yder en kæmpe indsats i deres butikker. Vi er hver uge i kontakt med mange lokale erhvervsdrivende, der knokler hver dag for at skabe den bedste oplevelse for kunderne, for skal man i dag have kunder ned til sin butik, så skal der ydes en ekstra god service og indsat. Det er vigtigt kunderne får en hel særlig oplevelse, når de besøger butikkerne," siger Peter Darum.

Læs mere om prisen i onsdagens avis-udgave af Lokalavisen Egedal.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?