29. marts 2020
Egedal klemmer sig ind på en plads i top-ti over kommuner med det højeste sygefravær blandt plejepersonalet. Arkivfoto
Egedal klemmer sig ind på en plads i top-ti over kommuner med det højeste sygefravær blandt plejepersonalet. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny analyse: Egedal i top-ti over kommuner med det højeste sygefravær blandt plejepersonalet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny analyse: Egedal i top-ti over kommuner med det højeste sygefravær blandt plejepersonalet

Egedals plejepersonale har over 19 sygedage om året pr. ansat. Det viser en ny analyse fra tænketanken Cepos. Kommunen har dog stort fokus på at nedbringe sygefraværet

Lokalavisen Egedal - 23. januar 2020 kl. 07:40
Af Kenneth Tanzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den borgerlig-liberale tænketank Cepos er på banen med en analyse, der ser på sygefraværet for kommunernes plejepersonale - det vil sige dem, der tager sig af de ældre og svage borgere enten på plejehjem eller derhjemme.

Og set med lokale Egedal Kommune-briller, så er analysen alt andet end positiv.

Egedal klemmer sig nemlig ind på en plads i top-ti over kommuner med det højeste sygefravær blandt plejepersonalet - kun Solrød, Gribskov, Dragør, Odsherred, Hørsholm, Kolding, Fanø, Brøndby og Frederikssund har et højere sygefravær.

Helt konkret ligger Egedal med 19,2 sygedage om året pr. ansat, og dermed er der stadig et stykke vej op til Solrød Kommune, der med 23,3 årlige sygedage pr. ansat indtager den knap så flatterende placering som analysens topscorer.

Knokler hver eneste dag

Til gengæld ligger Egedal også langt efter Hedensted, Randers og Gladsaxe Kommuner, hvor sygefraværet for plejepersonalet er omkring 12-13 dage om året.

Vicky Holst Rasmussen (A), formand for Social- og Sundhedsudvalget i Egedal Kommune, erkender, at placeringen er ærgerlig.

"Det er aldrig godt at ligge højt på en liste over sygefravær, men én ting er tallene, som Cepos vælger at fokusere på. Noget andet er årsagen til sygefraværet. Det finder jeg langt mere interessant," siger Vicky Holst Rasmussen, der ikke lægger skjul på, at Egedals plejepersonale løber hurtigt i hverdagen.

"Vores medarbejdere knokler hver dag for at levere den bedst mulige pleje til vores borgere, men vi må også erkende, at det er et område, som er svært at rekruttere personale til. Det betyder, at det tilbageværende personale skal løbe hurtigt. Deres trivsel skal vi kigge på," siger Vicky Holst Rasmussen.

Hun understreger, at Egedal Kommune har et stort fokus på at nedbringe sygefraværet - ikke kun blandt plejepersonalet, men blandt samtlige medarbejder-grupper.

"Der er sat midler af til en indsats. På alle ledelsesniveauer i kommunen bliver der arbejdet målrettet på at nedbringe sygefraværet, men også finde frem til årsagen bag et fravær. Er der tale om mistrivsel, et brækket ben, en længerevarende sygdom og så videre. Der kan være mange forklaringer, på vores placering i denne analyse. Det vigtigste er, at vi har en indsats, hvor en tæt dialog med ledere og medarbejdere skal finde frem til årsagerne. Det handler om at finde frem til, hvad vi kan gøre bedre. Vi tager vores medarbejdere meget alvorligt, så vores fokus er tydelig - også fra politisk side," siger Vicky Holst Rasmussen.