22. september 2020
"De sidste to år har jeg nærmest boet på Herlev Hospital. Det gider jeg virkelig ikke mere," siger Nina Gadgaard.
gallery icon

Se billedserie

"De sidste to år har jeg nærmest boet på Herlev Hospital. Det gider jeg virkelig ikke mere," siger Nina Gadgaard.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nina har haft kræft i otte år: "Jeg sætter mig ikke over i hjørnet og begynder at tude"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nina har haft kræft i otte år: "Jeg sætter mig ikke over i hjørnet og begynder at tude"

60-årige Nina Gadgaard fra Ganløse fik i 2012 konstateret lymfeknudekræft. I dag kæmper hun stadig med sygdommen, infektioner og for få stamceller. Lokalavisen Egedal har mødt den lokale fighter til en snak om livet, det hårde forløb og en stor corona-frygt

Lokalavisen Egedal - 10. juni 2020 kl. 08:05
Af Kenneth Tanzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

"Jeg slipper aldrig af med kræften. Det er beskeden, som lægerne har givet mig."

60-årige Nina Gadgaard tager en tår kaffe og sætter sig tilbage i havestolen i hjemmet på Peter Appels Vej i Ganløse.

Kommentaren falder prompte og uden den mindste tøven. Hun taler lige ud af posen, for det har hun det bedst med - hun er med andre ord helt afklaret med sin kræft-sygdom.

"Jeg går ikke og frygter, at jeg skal dø af kræft, for det skal jeg ikke, men jeg kommer til at tage den med mig. Sådan er det," siger Nina Gadgaard, som vælger at leve i nuet og se positivt på fremtiden.

"Jeg sætter mig ikke over i hjørnet og begynder at tude. Det er ikke mig. Jeg vil hellere se lyst på tingene. Jeg har en dejlig mand og nogle pragtfulde børn og børnebørn," siger Nina Gadgaard med overbevisning i stemmen.

Det var tilbage i 2012, at hun fik konstateret lymfeknudekræft - et chok af de helt store, da det kom meget uventet.

Kemo og sygemelding

"Jeg var til en almindelig mammografi, hvor de opdagede en knude på brystet. Jeg troede først, at jeg havde fået brystkræft, men det var altså lymfeknudekræft, og det skulle jeg være glad for, da den kunne behandles undervejs. Jeg begyndte at få strålebehandling, og det hjalp også men tre år senere fandt man flere knuder. Jeg fik kemo-behandling i et halvt år, hvor jeg stadig kunne passe mit arbejde. Jeg tabte heller ikke håret eller fik det dårligt. Det begyndte at gå fremad, men i 2018 blev jeg nødt til at starte et nyt kemo-forløb," siger Nina Gadgaard, der husker perioden som hård og svær.

"Jeg skulle både have kemo-behandling og få taget stamceller ud og ind igen. Jeg blev så syg, tabte håret og var generelt bare dårlig. Fra juli 2018 til sommeren 2019 var jeg sygemeldt fra mit arbejde i socialpsykiatrien i Herlev," siger Nina Gadgaard.

I dag er knuderne væk, men til gengæld er forskellige infektioner kommet til.

"Mine hvide/røde blodceller og blodplader producerer ikke som de skal. Det giver en masse blå mærker, og så rager jeg en masse infektioner til mig. Jeg går og håber på, at jeg øger mine stamceller. Hvis de stiger, så stiger mit immunforsvar også. Det med mine stamceller fylder faktisk mere end kræften, for hvis min knoglemarv begynder at producere stamceller, så slipper jeg for infektioner," siger Nina Gadgaard, der de senere år har set lidt for meget til hospitalet i Herlev.

"De sidste to år har jeg nærmest boet på det hospital. Det gider jeg virkelig ikke mere," siger Nina Gadgaard.

Ligesom mange andre, så har corona-perioden også været et hårdt bump på vejen, som hun har været nødt til at tage særdeles alvorligt.

Vigtige corona-kram

"Det kan lyde utroligt, men jeg frygter corona-virussen mere end kræft-sygdommen. Det hænger sammen med mit svage immunforsvar, som ville have svært ved at håndtere virussen. Derfor har min mand og jeg nærmest isoleret os herhjemme. Vi har set én af mine sønner og hans familie, da de også har været i isolation. Det har betydet meget at kunne få og give et kram i en svær tid, men ellers har vi været derhjemme. Nu begynder vi så småt at se andre mennesker, men det er udenfor og med god afstand og håndsprit, for jeg tør ikke løbe risikoen. Jeg har også fået anskaffet mig en vest med teksten "Jeg er i risikogruppen." Den har hjulpet mig," siger Nina Gadgaard med et smil.

Derudover har hendes mand Tonny fået sin arbejdsplads til at tage forskellige corona-forholdsregler.

"Han arbejder i et karosserifirma i Ølstykke, hvor de alene på grund af min sygdom har erstattet håndvaskene med håndfrie vandhaner, ligesom de har udskiftet håndklæder med papirhåndklæder. Derudover har de spist hver for sig. Den støtte har jeg virkelig sat pris på, for corona-frygten har jeg altså i mig," siger Nina Gadgaard.

Otte år med stafet

I den kommende weekend tager hun del i kampen mod kræft, når "Stafet for Livet" afvikles i Egedal - denne gang bliver det dog ikke i Smørum, men online bag skærmen.

"Jeg har været med i otte år. Det første år solgte jeg kaffe, og siden har jeg været en del af styregruppen. Jeg valgte at gå ind i det, fordi man bliver en del af et stort fællesskab, og så er man med til at gøre en forskel. Uanset hvad vi laver af aktiviteter, så handler det om at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse. Jeg sidder som tovholder for stafettens "børnegruppe", og det er fantastisk at være med til. Sidste år havde vi blandt andet et Star Wars-indslag," siger Ganløse-borgeren, der trods corona tror på en god online-stafet.

"Mange har tilmeldt sig, og vi er vist oppe på 17 hold, så det skal nok blive godt, selvom det er under andre rammer end normalt," siger hun.

Kaffen er drukket, samtalen lakker mod enden, og Nina Gadgaard holder fanen højt.

"Det skal nok gå det hele."

FAKTA

Nina Gadgaard er 60 år gammel og bor i Ganløse.

Hun er gift med Tonny, og sammen har de fire børn og syv børnebørn.

Hun arbejder i socialpsykiatrien i Herlev, hvor hun for nylig kunne fejre sit 25 års jubilæum.

I otte år har hun været en del af "Stafet for Livet" i Egedal, hvor man samler penge ind til Kræftens Bekæmpelse.

De seneste syv år har hun været med i styregruppen bag den lokale stafet

Har debatten om sexisme taget overhånd?