14. august 2020
1.660 husstande vil opleve at komme hurtigere på nettet og på tv, lyder det fra antenneforeningen Ølstykke Vest. Foto: Adobe Stock.
1.660 husstande vil opleve at komme hurtigere på nettet og på tv, lyder det fra antenneforeningen Ølstykke Vest. Foto: Adobe Stock.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mere turbo på tv og internet i Ølstykke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mere turbo på tv og internet i Ølstykke

Det bliver mere stabilt nu, lover antenneforening på vegne af 1.660 husstande

Lokalavisen Egedal - 16. juli 2020 kl. 05:00
Af Finn Due Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er sat mere turbo på tv og internet i en stor del af Ølstykke-området.

Antenneforeningen Ølstykke Vest har i Ølstykke Stationsby afsluttet en større ombygning af nettet, som skal give bedre bredbånd og tv til i alt 1.660 adresser.

Det sker efter man har skiftet til det der kaldes Giganet, som skal give højere hastighed, men målet er også mere stabilitet.

Det forklarer Erik Jepsen, formand for Antenneforeningen Ølstykke Vest.

"Det bliver helt klart et meget mere stabilt net nu. Før kunne vi få 300 Mb, nu opgraderer vil til 1.000", siger han.

Den nye teknologi skal sikre at eventuelle brud/fejl på nettet giver alarm til kontrolcenteret, der overvåger nettet døgnet rundt.

"Med det her har vi skabt et netværk, der er både hurtigere, stærkere og mere robust - og som matcher de internethastigheder, der efterspørges", siger Erik Jepsen, der tilføjer, at ændringen sker uden prisstigninger.

Det var oprindeligt meningen, at antenneforeningen sammen med Egedal Kommune skulle holde en større "åbningsfest" for opgraderingen, men det måtte aflyses på grund af Corona-tiderne.

Antenneforeningen Ølstykke Vest ejes af medlemmerne og samarbejder med Stofa som underleverandør.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?