30. november 2020
Liselund-projektet i Ganløse har været længe undervejs, men nu skal lokalplanen endelig vedtages. Her håber borgerne, at der stadig bliver plads til et medborgerhus. Foto: Kenn Thomsen
Liselund-projektet i Ganløse har været længe undervejs, men nu skal lokalplanen endelig vedtages. Her håber borgerne, at der stadig bliver plads til et medborgerhus. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokalplan på vej: Medborgerhus er stadig i spil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokalplan på vej: Medborgerhus er stadig i spil

Kun byrådet mangler at godkende "Lokalplan 60" for Liselund i Ganløse, hvor et medborgerhus fortsat kan blive opført

Lokalavisen Egedal - 26. oktober 2020 kl. 13:09
Af Kenneth Tanzer

Sagen om Liselund-projektet i hjertet af Ganløse går nu ind i sin sidste og afgørende fase.

Senest har både Planudvalget og Økonomiudvalget i Egedal Kommune givet grønt lys til "Lokalplan 60", hvor et planforslag vil bevare det eksisterende stuehus, men også give mulighed for at rive de nuværende driftslænger ned og etablere boliger, liberalt erhverv eller institutioner på den centrale ejendom.

Dermed er det op til byrådet at give den endelige godkendelse, hvilket kan ske på onsdagens møde.

Hvis Egedal-byråd som ventet følger trop og godkender lokalplanen, så bliver det med en række småjusteringer på baggrund af de otte høringssvar, som er kommet i forbindelse med den offentlige høring fra maj til juli.

Ændringerne går blandt andet på, at der indarbejdes en bestemmelse om, at det østlige parkeringsareal ikke må placeres nærmere end to meter fra fremtidigt skel, ligesom det levende hegn mod "Grønningen" skal indeholde en række opstammede træer af mellem- til storkronet art.

Samtidig har det konservative byrådsmedlem Niels Lindhardt Johansen (C) fået to ændringsforslag igennem, nemlig at den røde port skal bevares på ejendommen, ligesom der ikke må opsættes solenergianlæg eller andre tekniske anlæg på bygninger og arealer uden byrådets tilladelse.

For Ganløse-borgerne er det dog også vigtigt, at den østlige del af lokalplanområdet stadig kan blive udstykket og udlagt til spejderformål med mulighed for opførelse af en hytte på 140 kvadratmeter.

Forslaget om udstykning og separat salg af den østlige del af området vil dog først blive behandlet i forbindelse med den kommende sag til byrådet om udbudsstrategi for ejendommen.

Det er også stadig en mulighed, at Liselunds hovedbygning kan anvendes til et medborgerhus. Ønsket kommer fra Ganløse Bylaug og gruppen for "Bevarelse af Liselund", der har samlet over 900 underskrifter sammen til fordel for et medborgerhus.

Stor betydning for byen

"Det glæder mig, at vores ønske om et medborgerhus stadig kan blive en realitet i den vedtagne lokalplan, for det har stor betydning for mange borgere, at vi kan få et levende medborgerhus. Men så vidt jeg kan forstå, så kan man ikke udmatrikulere i en lokalplan - det bekymrer mig, for det skaber usikkerhed i forhold til den del af projektet. Til borgermødet var vi nogle, der nævnte at der i oplægget stod at man "kan" udstykke i flere matrikler, og vi gerne så der stod "skal" udstykke. Det undrer mig at man allerede den gang ikke nævnte, at det ikke var muligt at udmatrikulere i en lokalplan," siger Rikke Bang Andersen, der er med i den støttegruppe under Ganløse Bylaug, som har taget initiativ til en underskriftsindsamling.

Ulrik John Nielsen, byrådsmedlem for Lokallisten Ny Egedal og medlem af Planudvalget, finder det vigtigt, at medborgerhuset finder vej til lokalplanen.

"Lokalplanen er godt gennemarbejdet. De få ændringer er også fine, men jeg så gerne, at matriklerne blev delt op, så hovedhuset og driftslængerne blev skilt ad. For mig er det vigtigt, at borgerne får mulighed for at etablere et medborgerhus. Jeg har været rundt hos mange Ganløse-borgere, og det er et brændende ønske i byen, så det skal vi arbejde for. Det er mit håb, at der er politisk vilje for den del af projektet," siger Ulrik John Nielsen.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?