26. oktober 2020
Ankestyrelsen har givet Kalundborg kommune medhold i, at Egedal skal betale regningen, fordi man burde have anbragt drengen udenfor hjemmet tidligere
Ankestyrelsen har givet Kalundborg kommune medhold i, at Egedal skal betale regningen, fordi man burde have anbragt drengen udenfor hjemmet tidligere
Foto: Mitar gavric
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommune får millionregning for passivitet: Undlod at fjerne dreng fra hjemmet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommune får millionregning for passivitet: Undlod at fjerne dreng fra hjemmet

Egedal Kommune skal betale 5,6 millioner kroner til Kalundborg Kommune

Opdateret 04. februar 2020 kl. 13:20
Lokalavisen Egedal - 04. februar 2020 kl. 13:04
Af Henrik Gregersen

Det kan være dyrt at handle. Men det kan også blive dyrt, hvis en kommune undlader at træffe de nødvendige beslutninger for at sikre, at et barn ikke vokser op i et hjem med vold og misbrug.

Helt præcist er prisen for Egedal Kommune i et konkret tilfælde 5,6 millioner kroner som et engangsbeløb og 2,5 millioner kroner årligt.

Dét beløb har Egedal Kommune nemlig skullet have op af kassen i efteråret 2019, efter Kalundborg Kommune i efteråret har fået medhold i Ankestyrelsen i en tvivst mellem de to kommuner om en tvangsanbragt dreng.

Egedal Kommune burde nemlig have grebet ind og fjernet en dreng fra hjemmet, efter man siden 2011 havde fået talrige underretninger om misbrug i hjemmet, fysiske konflikter mellem forældrene samt udadreagerende adfærd og generel mistrivsel for drengen i hjemmet, konkluderer Ankestyrelsen.

Efter flere års arbejde med familiens massive problemer stod det i sommeren 2016 klart for Egedal Kommune, at der var man klar til at anbringe drengen uden for hjemmet, medmindre forældrene indgik i en plan om intensiveret støtte i hjemmet.

Men allerede i september samme år stod det klart, at moderen ikke overholdt de indgåede aftaler med kommunen.

Alligevel boede drengen fortsat i hjemmet, da familien i april 2017 flyttede til Kalundborg Kommune.

Allerede to måneder senere skred man her til en akut-anbringelse i kølvandet på, hvad der beskrives som "en alvorlig episode, og at ingen af forældrene var i stand til at tage vare på ham."

Siden har drengen været anbragt uden for hjemmet, og fordi forholdene her var kendt af Egedal Kommune gennem længere tid, har Kalundborg Kommune altså fået medhold i, at regningen for indsatsen skal sendes til Egedal Kommune.

Inden sagen blev afgjort af Ankestyrelsen var Kalundborg Kommune igennem næsten et år i dialog med Egedal Kommune om betalingen, inden man valgte at sende sagen i Ankestyrelsen.

Kede af sag

I Egedal Kommune afviser man at kommentere, om sagen overhovedet nåede frem til bordet, hvor et særligt Børne- og Ungeudvalg med deltagelse af fagfolk og en dommer tager stilling til eventuelle tvangsanbringelser: "Vi er utrolig kede af denne situation, men kan selvfølgelig ikke kommentere på den konkrete borgersag.

Vi arbejder i Egedal Kommune hver dag på at finde de bedst mulige løsninger til gavn for vores borgere og vores familier. Alle vores medarbejdere yder en dedikeret indsats, så vi som kommune altid bedst muligt kan støtte op - uanset hvilke udfordringer den enkelte borger eller familie står overfor. Derfor tager vi selvfølgelig også Ankestyrelsens afgørelse til efterretning, og bliver på baggrund af afgørelsen klogere på vores praksis og sagsbehandling," hedder det i et svar til Lokalavisen fra Søren Trier Høisgaard, Velfærdsdirektør i Egedal Kommune.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?