"Fællessang for frihed" afholdes over hele landet
Der bliver rig lejlighed til at lufte stemmebåndene, når Egedal Rådhus tirsdag den 24. november byder til "Fællessang for Frihed".
Det er et arrangement, der afholdes over hele landet i anledning af "Alsang 2020" og den nye udgave af Højskolesangbogen, der udkom 12. november.
Arrangementet byder på traditionsrige, folkekære og nye frihedssange fra Højskolesangbogen, og fællessangen løftes af to professionelle musikere: Musicalsangerinde Regitze Glenthøj og pianist Mathias Grove Madsen.
Det foregår på Borgertorvet på rådhuset fra klokken 17-18, og arrangørerne er Egedal Musikskole og Kultur & Fritid,
Billetter er gratis, men skal bestilles på forhånd, på Place2book. Arrangementet holdes i henhold til regeringens aktuelle retningslinjer og anbefalinger for at mindske smitte med covid-19.
Det vil sige, der er sikret afstand mellem stole, og der er håndsprit og tydelig skiltning.
Publikum opfordres til at blive hjemme ved de mindste symptomer, og holde afstand til de øvrige gæster.
Når man bestiller billetter til sig selv og /eller sine nærmeste, sættes automatisk et sæde mellem hver bestilling.
due
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her