30. oktober 2020
Ledøje-Smørum Musikforening får besøg i kulturhuset søndag den 11. oktober. Pressefoto
Ledøje-Smørum Musikforening får besøg i kulturhuset søndag den 11. oktober. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kammertrio giver koncert i Smørum Kulturhus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kammertrio giver koncert i Smørum Kulturhus

Ledøje-Smørum Musikforening er vært, når Søren Birkelund, Ulrikke Høst-Madsen og Merete Westergaard gæster Smørum

Lokalavisen Egedal - 29. september 2020 kl. 15:10

Kammertrioen, der består af Søren Birkelund, klarinet, Ulrikke Høst-Madsen, cello, og Merete Westergaard, klaver, giver koncert i Smørum Kulturhus søndag den 11 .oktober kl. 15.00.

Der vil blive spillet musik af Clara Schumann, Robert Schumann, Ludwig van Beethoven og Francis Poulenc.

Efter et langt musikerliv, hvor musikerne hver for sig har spillet kammermusik i mange forskellige sammenhænge, har de gennem de sidste 10 år med stor glæde dyrket trio-repertoiret. Trioen har haft en del koncerter i hele landet og har i år udgivet en cd.

Merete Westergaard er uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med senere studier i Paris og i Rom. Hun debuterede som 16-årig og har koncerteret i ind- og udland, både som solist og kammermusiker. Hun var professor i hørelære ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og rektor samme sted i en 3-årig periode.

Optrådt i radio og tv

Ulrikke Høst-Madsen har studeret hos Asger Lund Christiansen og William Pleeth (London). Har turneret i ind- og udland som kammermusiker og solist samt optrådt i radio og TV. Hun er medlem af Københavns Kammersolister og spillede i en årrække i Collegium Musicum. Ulrikke har indspillet 5 cd'er.

Søren Birkelund er uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med videregående studier i Berlin. Han blev ansat som soloklarinettist i DR's Underholdningsorkester i 1966. Samme år stiftede han sammen med Peter Bastian og Bjørn Carl Nielsen Den Danske Blæserkvintet, der har turneret i ind- og udland samt indspillet adskillige cd'er. Søren Birkelund var ansat som soloklarinettist i Det Kgl. Kapel fra 1983 til 2005.

Gæstebilletter kan købes på NemTilmeld, http://lsmusikforening.nemtilmeld.dk, eller ved indgangen.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?