22. september 2020
Ildsjæle er klar til at kæmpe for demens-sagen. På lørdag samler de ind i Stenløse. Pressefoto
Ildsjæle er klar til at kæmpe for demens-sagen. På lørdag samler de ind i Stenløse. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ildsjæle går til kamp for demens-sagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ildsjæle går til kamp for demens-sagen

På lørdag går lokale indsamlere rundt i Stenløses gader for at samle ind til demenssagen

Lokalavisen Egedal - 17. september 2020 kl. 09:26
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Alzheimerforeningen er på lørdag den 19. september klar til den landsdækkende indsamling, og i Stenløse vil en flok også være på gaden.

Det oplyser Alzheimerforeningen i en pressemeddelelse.

"De er en flok ildsjæle, der brænder for at gøre en forskel for mennesker med demens, og mange af dem har demens helt tæt inde på livet," lyder det fra foreningen.

I alt samler mere end 1.100 indsamlere ind på gaden eller digitalt, og selvom de smiler, når de beder om et bidrag, så er det ikke for sjov, at de samler ind. Demens er nemlig med god grund på top tre over de sygdomme danskerne frygter mest.

For udover at man mister hukommelsen og sine minder - frygter mange også at skulle bo på plejehjem. Derudover mister mange mennesker med demens evnen til at tage initiativ, og demensramte familier oplever ofte, at deres venner og bekendte trækker sig.

"Ensomheden sniger sig ind og deres livskvalitet daler. Derfor er der brug for de netværk, og den rådgivning vi står for. Og der er brug for at oplyse om demenssygdom, så vi kan komme tabuerne til livs," lyder det fra foreningen.

Det går pengene til

Når man smider en 50er i indsamlingsbøssen eller overfører et beløb på Mobilepay til 50387, så støtter man, at mennesker med demens kan få et pusterum sammen med andre personer med demens gennem støttegrupper, højskoleophold og netværksgrupper.

Man støtter også den uafhængige og gratis telefonrådgivning Demenslinien, ligesom man støtter sorggrupper og forskning i demens.

"Der er stadig ingen kur mod demens, og der er brug for penge til at knække koden," oplyser Alzheimerforeningen.

Har debatten om sexisme taget overhånd?